Annonce
Indland

Minister: Øl og shampoo med hamp er ikke narkotika

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ønsker at indføre en grænse for THC i cannabisbaserede produkter. Det skal gøre det muligt for producenter at forhandle hampeprodukter med en lille andel THC.

Sundhedsministeren vil sørge for, at producenter af hampeprodukter ikke får spændt ben af narkotikalovgivning.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil indføre en grænseværdi for det euforiserende stof THC i hampeprodukter.

Det skal hjælpe til, at producenter af hampeprodukter som øl, creme og shampoo med en lille del THC ikke bliver ramt af narkotikalovgivningen.

- Som det er lige nu, må cannabisbaserede produkter slet ikke indeholde spor af THC ifølge den danske narkotikalovgivning, og det gør det urimeligt besværligt - for ikke at sige umuligt - at producere og forhandle en lang række produkter, siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Grænseværdien skal ligge på 0,2 procent THC.

Det kan sikre, at hampeprodukter med indhold af en lille del THC ikke falder ind under lovgivningen for narkotika.

I dag må erhvervsdrivende nemlig ikke producere og forhandle produkter med et målbart indhold af THC.

- Mange af disse produkter vil have spor af THC i sig, og det har hidtil ikke været et problem, fordi THC i så små mængder ikke har kunnet måles.

- Men målemetoderne er blevet meget bedre de senere år, og det har skabt behovet for en grænseværdi i narkotikalovgivningen, siger Ellen Trane Nørby.

Sundhedsministeren sender nu en ændring af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer i høring. Grænseværdien skal efter planen træde i kraft fra den 1. juli 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce