Annonce
Haderslev

Minister: Affaldsgebyr er rimeligt

Dan Jørgensen: - Gebyrer er ikke straf. De er nødvendige, når der er noget, samfundet vil begrænse - i det her tilfælde affald. Arkivfoto: Niels Chr. Vilmann/Scanpix
Minister for klima energi og forsyning, Dan Jørgensen, afviser at fjerne affaldsgebyr for frivillige foreninger.

HADERSLEV: - Synes ministeren, at det er rimeligt, at humanitære foreninger skal betale gebyr, når de på genbrugspladser afleverer restaffald fra indsamling af dødsboer?

- Ja, det synes jeg sådan set.

Det var den meget korte version af spørgsmål og svar, da det radikale folketingsmedlem Nils Sjøberg i folketingssalen videreførte den kritik, der er kommet fra Vennekredsen i Vojens. Han havde stillet spørgsmål til klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Vennekredsen og det radikale folketingsmedlem finder det urimeligt, at foreninger straffes med gebyrer, når de udfører frivilligt arbejde.

Annonce

Som el og varme

Ministeren uddybede:

- Ligesom man betaler for el, vand og varme, også selv om man er frivillig organisation, og også selv om vi som samfund synes, at vi gerne vil støtte frivillige organisationer, synes jeg altså også, at det på det her område er rimeligt.

Vi siger ikke til en frivillig organisation: Vi kan godt lide jer, så I skal ikke betale for el, eller I skal ikke betale for varmen, eller I skal ikke betale for vandet. Det gør vi ikke - vi siger: Det skal man selvfølgelig betale for lige som alle andre. Derfor synes vi også, at det er rimeligt, at man betaler for affaldshåndtering.

Ministeren afviste, at gebyret er en straf. De er nødvendige, hvis der er ting, samfundet vil begrænse - i det her tilfælde affald.

Nils Sjøberg vil nu tage sagen op i Folketingets udvalg for klima- energi og forsyning. Her håber han på større forståelse, skriver han til avisen i en mail.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce