Annonce
Haderslev

Minister afviser at stille op til interview efter fejl i kampfly-zoner

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har ingen kommentarer til, at fire kampfly-naboer flyttes fra gul til rød zone, selvom justeringen har udløst mange ubesvarede spørgsel. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser at stille op til interview efter at Forsvarsministeriet onsdag overraskende meldte ud, at fire naboer til Flyvestation Skrydstrup nu flyttes fra gul til rød zone. Det på trods af, at udmeldingen har fået både naboer og politikere til at tvivle på, om zoneinddelingen er korrekt.

Tavs: Hvorfor har der alligevel vist sig fejl i zoneinddelingen ved Flyvestation Skrydstrup, når Forsvarsminister Trine Bramsen (S) i november slog fast, at der ikke var fejl i modellen? Hvorfor er modellen blevet ændret, selvom ministeren i november sagde, at det ikke kunne ske, før F-35-flyene ankommer i 2023? Kan naboerne være sikre på, at inddelingen nu er korrekt, eller skal de forvente flere justeringer?

De spørgsmål afviser Trine Bramsen at svare på..

Da Forsvarsministeriet onsdag meldte ud, at fire huse flyttes fra gul til rød zone som følge at en teknisk fejl og genberegninger, lød det fra ministeriet, at ministeren havde for travlt med situationen i Iran til at stille op til interview. Torsdag bragte Avisen Danmark flere artikler, hvor naboer og politikere sår tvivl om, hvorvidt der huserer flere fejl i zoneinddelingen, der bestemmer, hvor meget naboerne har ret til i kompensation.

Torsdag stillede JydskeVestkysten blandt andet ovenstående spørgsmål til ministeren, men igen afviste hun at stille op til interview.

- Ministeren har ingen kommentarer, skrev ministeriet i en mail til avisen.

I stedet oplyste ministeriet skriftligt, at "Kontrolberegningerne har vist, at der i et bælte på op til 50 meter uden for den røde zone ikke vil være andre boliger, der opfylder kriterierne for at indgå i den røde zone. Der vurderes ikke at kunne være boliger, der ligger længere væk end 50 meter fra den røde zone, der kan opfylde kriterierne for at indgå i den røde zone. Hvis borgerne har konkrete spørgsmål, er de fortsat velkomne til at rette henvendelse til Forsvarsministeriet."

Det har således ikke været muligt for avisen at spørge uddybende ind til, hvordan naboerne kan være sikre på, at der ikke er flere fejl i modellen. Det har heller ikke været muligt at få et svar på, om ministeren vil åbne op for flere nye beregninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Tuk-tuk-fører stak af fra politiet

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce