Annonce
Danmark

Minister afviser oberstløjtnants spådom om punktum for ørkenkrig

Trine Bramsen har taget over i Forsvarsministeriet. Det ændrer ikke på, at danske soldater skal i krig.

Danske soldater har i en årrække deltaget aktivt i forskellige krige og konflikter ude i verden, og sådan skal det også være fremover.

Det er det overordnede budskab fra Trine Bramsen (S), som for tre uger siden tog over som minister i Forsvarsministeriet.

- Jeg kan sige meget klart, at dansk forsvar er sat i verden for at sikre fred og stabilitet. Og det betyder også, at vi kommer til at hjælpe i områder, hvor det ser svært ud, siger Bramsen.

Danske soldater er aktuelt udsendt i både Irak og Afghanistan.

Til Forsvarets hjemmeside siger oberstløjtnant Frederik Calundan, som er chef for det danske soldaterhold i Irak, at Danmarks mission i Irak det næste halvandet år er på vej mod sin afslutning.

Den spådom vil ministeren ikke skrive under på.

- Jeg tror, man skal passe meget på med at gisne om fremtiden. For vi har set, at lige så snart vi tror, at konflikter er ved at være lagt ned, lige så hurtigt kan de poppe op igen, siger Bramsen.

Søndag overværede hun sammen med blandt andre den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Hollands premierminister, Mark Rutte, en stor militærparade i Frankrig med præsident Emmanuel Macron som vært.

Ministeren sagde efter en frokostdrøftelse i Élyséepalæet, der omhandlede et militært samarbejde mellem ti europæiske lande kaldet EII, at Danmark skal samarbejde tæt med andre lande med samme dagsorden.

- Jeg har ingen planer om at ændre ved den samarbejdspolitik og ved den retning, der er for dansk forsvar, hvor vi tager del i også at være udøvende på steder, hvor der er ufred.

- Det er ikke sådan, at fordi jeg har overtaget forsvarsministerposten, så kommer vi ikke til at sende danske soldater i krig, siger Bramsen.

Danmark spiller generelt en fremtrædende rolle i også farlige konflikter ude i verden, fortæller seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch, som er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Han nævner den internationale intervention under FN-mandat i Libyen i 2011 som eksempel. Danmark deltog hurtigt uden begrænsninger. Sverige og Norge kom efter, og svenskerne deltog ikke i bombetogterne.

- Der er vi helt klart med fremme i forreste række, når det gælder de nordiske lande, siger Breitenbauch.

Og det er ikke kun blandt de skandinaviske lande. Også på europæisk niveau er Danmark sammen med blandt andet Holland meget aktiv i konfliktzoner.

Forsvarsministeren bekræfter i interviewet i Paris også, at hun hverken ønsker en debat eller en folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold i EU. Hun ser ingen grund til et større militært samarbejde i EU-regi.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce