Annonce
Esbjerg

Minister besøger AOF

Minister Magnus Heunicke (S) kommer til Esbjerg. Arkivfoto: Steen Brogaard

Mandag den 16. marts klokken 17.00 kommer sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til Hovedbiblioteket i Esbjerg som en del af AOF’s landsdækkende indsats for at skabe dialog mellem ministre og borgere.

- Vi samarbejder i hele AOF om at bringe folkestyret tæt på borgerne, siger Brian Kronborg, der er leder af Folkeoplysningen hos AOF i Esbjerg og fortsætter:

- Derfor har vi inviteret alle ministre ud i landet for at møde og diskutere med danskerne ansigt til ansigt. Jeg håber, der vil være stor interesse for at diskutere, hvordan vi får skabt flere varme hænder i sundhedssektoren – og så skulle det overraske mig, hvis der ikke også kommer spørgsmål om det danske coronaberedskab, tilføjer Brian Kronborg.

Ved arrangementet vil Magnus Heunicke give et kort oplæg, inden der er god tid til spørgsmål, debat og kommentarer til ministeren.

Deltagelse i arrangementet koster 50 kroner, der dækker over udgiften til kaffe og kage. Tilmelding skal ske til AOF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Spejdercenter efterspørger den gode gerning fra Vejdirektoratet i grotesk skiltesag

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Annonce