Annonce
Indland

Minister: Bilister og togrejsende kan betale Kattegatbro

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det vil være oplagt at lade brugerne betale for en mulig Kattegatforbindelse, mener Benny Engelbrecht (S).

Regeringen har valgt at gå videre med at undersøge muligheden for en fast forbindelse over Kattegat.

Og hvis projektet ender med at blive realiseret, så bliver det sandsynligvis brugerne af forbindelsen, der skal stå for finansieringen.

Det er en oplagt vej at gå, mener transportminister Benny Engelbrecht (S).

- I Danmark har vi en god tradition for at bygge faste forbindelser, som bliver rent finansieret af brugerbetaling eller med en medfinansiering af EU. Og det vil være helt oplagt at kigge i samme retning.

- Det vil sige, at hvis en fast forbindelse bliver bygget efter den metode, så kommer den ikke til at betyde, at der så bliver investeret mindre i anden infrastruktur i Danmark, fordi den hviler i sig selv, siger Benny Engelbrecht.

Den forundersøgelse, som S-regeringen går videre med, er en forudsætning for, at politikerne kan træffe en endelig beslutning om at bygge en fast forbindelse over Kattegat.

Ifølge Benny Engelbrecht skal den blandt andet klargøre eventuelle trafikale eller miljømæssige udfordringer ved projektet.

Det er klogt, at regeringen vil gå videre med forundersøgelserne, som den daværende VLAK-regering i 2018 satte i gang, mener Venstre.

Ifølge transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) vil det "binde Danmark sammen på en helt ny måde".

Også han peger på brugerbetaling som vejen frem.

- Ellers vil en sådan forbindelse optage det samlede anlægsbudget i mange, mange år frem. Og det kan resten af Danmark jo ikke være tjent med, siger han.

Tidligere har foreløbige undersøgelser sat prisen på en Kattegatforbindelse til mellem 58 og 136 milliarder kroner. Prisen afhænger af, om forbindelsen skal være med eller uden tog.

Benny Engelbrecht understreger, at en forbindelse skal være med tog. Men den behøver ikke at have mulighed for godstransport, hvilket den tidligere beregning hviler på.

Det gør projektet billigere og mere realiserbart, mener han.

En model, hvor forbindelsen er for biler og passagertog, vil ifølge Dansk Industri koste omkring 90-95 milliarder kroner.

Engelbrecht påpeger desuden, at hvis ikke der kommer en Kattegatforbindelse, så bliver man nødt til at investere yderligere i forbedringer og udvidelser af forbindelsen via Storebælt.

Det er forventet, at Storebæltsbroen via brugerbetaling er betalt tilbage i 2032. Det er, 34 år efter at forbindelsen åbnede i 1998. Tilbagebetalingstiden er flere gange blevet skudt frem og tilbage.

Den er blandt andet blevet forlænget, fordi det blev politisk besluttet, at penge fra forbindelsen også skal gå til at finansiere andre infrastrukturprojekter.

/ritzau/

Annonce
Link til baggrund om Storebæltsbroen på Sund & Bælts hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce