Annonce
Indland

Minister efter hjælp til landmænd: Tørken får konsekvenser for miljøet

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) afviser ikke at give et tørkeramt landbrug regulær økonomisk krisehjælp. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen giver igen hjælp til et tørkeramt landbrug, der står til at miste 6,4 milliarder i år. Og det bliver ikke den sidste hjælp, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Landbrug: Regeringen lempede torsdag reglerne for landbruget, så det bedre kan komme igennem tørken. Lempelsen kom samtidig med, at Landbrug & Fødevarer præsenterede beregninger, der viser, at landbruget samlet kan forvente at få 6,4 milliarder kroner mindre i kassen i forhold til, hvis vejret havde artet sig gennemsnitligt.

Der blev lempet på regler, der ellers skal beskytte miljøet mod kvælstoffer, men konsekvenserne bliver i Danmarks Naturfredningsforening vurderet som værende så ubetydelige, at den ikke har tænkt sig at protestere.

Landbrug & Fødevarer har taget taknemmeligt imod de nye, midlertidige regler, men taler allerede nu om, at de også har brug for lempeligere økonomiske forhold. De argumenterer for, at regeringen skal udskyde den jordskat på samlet 900 millioner, som erhvervet skal betale i år, så landmændene i stedet skal kunne betale de 900 millioner over en femårig periode.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) præsenterede regeringens hjælpende hånd til et tørkeramt landbrug:

Annonce

Tre ting der hjælper landbruget i tørken

1. Mindre værn mod kvælstof

Regeringen udskyder landbrugets frist for at etablere de såkaldte efterafgrøder fra 20. august til 3. september. Efterafgrøder er en foranstaltning, der skal undgå bare brakmarker, hvor efterårsregn vil skylde kvælstofferne i jorden ud i f.eks. vandløb, hvor de kan være med til at forårsage iltsvind. Det er typisk græs, der bliver sået, så det kan æde kvælstofferne, inden de kommer videre til vandet. Efterafgrøder er som hovedregel en øget omkostning for landmændene, fordi det sjældent er rentabelt at høste dem. Miljørisikoen ved at udskyde fristen for efterafgrøder er ikke stor, fordi hvis der ikke falder regn, vil kvælstofferne blot blive i jorden og nogle af dem vil også fordampe. Og hvis efterafgrøderne bliver etableret i hedebølgen, vil de alligevel gå til og ikke have den ønskede funktion i forhold til miljøet2. Mulighed for hurtigere afgrøderNår man sår græs som efterafgrøde som værn mod kvælstofudledning i vandet, er reglen, at græs ikke må blandes med andre afgrøder. De nye tørkeregler fra regeringen giver i år mulighed for at supplere græsset med rug. Rug spirer nemlig hurtigere i et tørt og varmt klima, hvor græsset har dårlige betingelser, og rugen vil også kunne bruges til dyrefoder.3. Ammoniak i halmenResten af året får landmændene lov til at konservere deres halm med ammoniak. De får altså lov at sprøjte det ind i halmballerne, og her vil ammoniakken både gøre halmen mere holdbar og lettere fordøjelig. Det sker for netop for at sikre, at der vil være foder nok til malkekvæg. Ammoniakbehandlingen er normalt ikke tilladt, fordi der er risiko for, at der slipper kvælstof ud i luften, der kan falde ned i jorden, og fordi partikler fra ammoniaken kan give luftforurening. Vurderingen i Danmarks Naturfredningsforeningen er, at risikoen er minimal, så længe ammoniakbehandlingen ikke foregår i naturområder.

- Kommer jeres nye tiltag til at koste samfundet noget?

- Nej, det er hjælp til selvhjælp til landmændene, som giver dem mulighed for at skaffe foder til deres dyr og undgå sisyfosarbejde.

- Får det konsekvenser for miljøbeskyttelsen?

- Tørken får konsekvenser for miljøet. Omfanget kender vi ikke endnu. Udfordringen er, at der er mere kvælstof i markerne, fordi afgrøderne har brugt mindre af den. Det gør det vigtigere med efterafgrøder til at bruge kvælstoffet, inden det bliver skyllet ud i vandet, men det giver ikke mening at så efterafgrøderne, når der ikke er vand til det. Så kunne vi lige så godt så det på en flise.

- Burde landbruget ikke kunne håndtere en dårlig sæson uden din hjælp?

- Uanset vejret er der altid nogle i landbruget, som bliver ramt, fordi erhvervet er så alsidigt. Nu står vi i den særlige situation, at det rammer meget bredt i hele landbruget. En velkonsolideret landmands muligheder for at komme igennem en helt katastrofal sæson er god, mens mulighederne for en nystartet landmand er knap så gode. Vi skal ikke tænke dårligt om, at vi giver dem mulighed for at hjælpe sig selv.

- Vejreksperter forudsiger, at vi kommer til at få hedebølge hyppigere. Burde vi ikke indstille os på det i stedet for at lave lappeløsninger?

- Det skal vi på sigt. Vi kommer til at få mere ekstremt vejr. Det ændrer ikke på, at når vi har en så katastrofal tørke, skal vi reagere. Det er altså den værste tørke i hundrede år.

- I lande omkring os er de begyndt at give økonomisk tørkestøtte til landmænd. Kommer vi til at se det i Danmark også?

- Det er noget, vi holder vældigt godt øje med. Vi vil ikke risikere, at dansk landbrug mister konkurrenceevne. Så det er jeg ikke afvisende overfor, vi skal bare kende det fulde omfang af tørkens konsekvenser først.

- Landbruget vil gerne slippe for at betale jordskat på 900 millioner i år. Er det en mulighed?

- Det diskuterer jeg med skatteministeren og finansministeren. Vi undersøger, om det kan lade sig give sig. Det er ikke noget, jeg kategorisk afviser.

- Så vi kan vente flere hjælpende hænder til et tørkeramt landbrug fra regeringen?

- Ja, jeg tror ikke, vi stopper her. Vi må se, om det bliver flere regelændringer eller økonomisk hjælp. Vi ser på, hvad der er det rigtige og klogeste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce