Annonce
Indland

Minister erkender: Det ligner frygtet direktiv om mindsteløn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Det peger i retning af, at vi får et direktiv om mindsteløn, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Siden efteråret har regeringen forsøgt at forhindre, at EU-Kommissionen fremsætter et direktiv om mindsteløn, da det i værste fald kan koste den danske model, hvor arbejdsgivere og fagforeninger forhandler løn, livet.

Kampen er ikke slut. Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at de dokumenter, der er offentliggjort i forbindelse med høringsprocessen, ikke er som ønsket.

- Det negative er, at det peger i retning af, at vi får et direktiv og ikke en henstilling, siger Peter Hummelgaard.

Ministeren ser dog også en positiv udvikling, siden han i december brugte to dage i Bruxelles på at tale med EU-Kommissionen og andre aktører i processen.

- Det positive er, at EU-Kommissionen endnu engang bekræfter - og nærmest garanterer - at det ikke vil gribe ind i vores kollektive overenskomstmodel, siger han.

Derfor er det endnu for tidligt at sige, om den danske model er truet eller ej. En håndfuld EU-lande har som Danmark modeller, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn. Andre - som Tyskland - har en lovbestemt mindsteløn.

Ministerens bekymring har bygget på, at EU-Domstolen i tidligere sager på området har set stort på garantier til enkeltlande og fortolket til fordel for klagere.

- Det er stadig både min holdning og min bekymring. Men vi hører samtidig EU-Kommissionen gentage igen og igen, at man mener at kunne finde veje til at undtage den type kollektive overenskomster, siger Hummelgaard.

Hos Fagbevægelses Hovedorganisation (FH) bringer dokumenterne fra jobkommissær Nicolas Schmit ingen ro.

- Vi har ikke fået mere ro i maven, for der beskrives ikke noget om instrumenterne. Dermed heller ikke et værn, der kan sikre, at vi ikke kan blive undermineret her, siger næstformand Bente Sorgenfrey.

Sorgenfrey ser derfor frem mod marts, hvor et opdateret forslag ventes efter første høring. Hun mener, at presset fra Danmark alligevel har virket.

- Det, som vi ser nu, er mere en analyse af situationen og nogle spørgsmål. Der er ikke taget ordentligt fat i, hvordan selve modellen skal se ud, siger Sorgenfrey.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening føler man sig heller ikke betrygget af de seneste dokumenter fra Schmit.

- I disse sager ligger djævelen altid i detaljen. Jeg har derfor tænkt mig at fortsætte den tætte dialog med EU-Kommissionen. Jeg er ikke beroliget, før jeg ser det endelige udspil, siger direktør Jacob Holbraad.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Annonce