Annonce
Indland

Minister får eksterne folk til at se på PTSD blandt betjente

Philip Davali/Ritzau Scanpix
En arbejdsgruppe nedsat af den tidligere regering har ikke leveret tilfredsstillende, mener justitsminister.

Når politifolk og fængselsbetjente går på arbejde, risikerer de at blive udsat for så ubehagelige oplevelser, at de bliver syge af posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Alligevel har betjentene ikke den samme mulighed for hjælp og støtte, hvis de udsættes for trusler, farlige situationer eller vold i tjenesten, som soldater har.

Og den problemstilling skal der sættes ind overfor, mener justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Jeg har derfor besluttet at igangsætte en ekstern kortlægning af problemerne med PTSD blandt vores politi- og fængselsbetjente.

- Derudover vil jeg iværksætte en ekstern evaluering af den eksisterende indsats i politiet og Kriminalforsorgen, lyder det fra ministeren i et folketingssvar.

Målet er, at der på baggrund af undersøgelsen kan tages stilling til, hvilke nye initiativer som kan tages for at styrke indsatsen for de ramte betjente.

Udmeldingen kommer som reaktion på en artikel i Berlingske tidligere på måneden. Her blev der sat fokus på, at soldater og veteraner har langt bedre muligheder for at få hjælp.

For det er ikke kun soldater, som udsættes for meget voldsomme situationer, pointerede Leif Voigt, der er formand for Politiveteranerne.

- Vi betjente oplever død, ødelæggelse, tilskadekomne og trusler, som man gør i krig. Der er ikke spor forskel på det.

- Skal jeg være skarp, så er soldaterne kun i krig i et halvt år. Vi er det hele livet. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forstå, at der skal være forskel på, om man er blevet syg i udlandet eller i Danmark med fuldstændig den samme diagnose, sagde Leif Voigt i august.

I 2018 nedsatte daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), en arbejdsgruppe, der inden årets udgang skulle komme med initiativer til at forbedre indsatsen over for tidligere betjente med PTSD.

Men gruppen har ikke leveret resultater, lyder det fra ministeren.

- Det er min opfattelse, at det ikke er lykkedes for arbejdsgruppen at sikre en tilfredsstillende indsats på området, skriver Nick Hækkerup.

Justitsministeriet har ikke et præcist tal eller overblik over antallet af politi- og fængselsbetjente, der er diagnosticeret med PTSD som følge af deres arbejde. Det skal den eksterne undersøgelse også give svar på.

Der er ikke en dato for, hvornår resultatet af undersøgelsen skal være klar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce