Annonce
Danmark

Minister: Fællesskabet må tage over når forældre ikke magter børnene

Astrid Krag
Kommuner bruger alt for meget energi på forebyggende indsatser i familier, hvor børnene ender med at blive anbragt alligevel, mener social- og indenrigsminister Astrid Krag og læner sig op ad en ny analyse.

Tvangsanbringelser: Når børn bliver anbragt i en plejefamilie eller på en døgninstitution, så har der som regel været en lang forhistorie, hvor kommunen har forsøgt at hjælpe familien til selv at kunne give barnet den nødvendige tryghed.

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør i dag en nye analyse, som viser, at 80 procent af de 3-17 årige børn og unge, der bliver anbragt uden for familien for første gang, allerede havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning i løbet af de seneste fire år. Blandt de 0-2 årige var det 56 procent.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag mener, at analysen er et svar på den kritik, der har været rettet mod statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringens udmelding om at fjerne flere børn tidligere fra hjem, hvor de mistrives.

- Det bliver efterlyst, at vi skal forebygge først, men analysen her viser jo, at i rigtigt mange tilfælde har man forsøgt en forebyggende indsats eller en foranstaltning. Den viser også, at der er en stor gruppe børn, hvor der er blevet underrettet gentagende gange i årene op til en anbringelse, siger ministeren og peger også på, at børnene alt for tit ikke bliver hørt i den slags sager.

- Det bekræfter mig i, at vi i for mange tilfælde griber for sent ind, når børn mistrives, og det bekræfter mig i, at vi skal hjælpe flere børn tidligere, siger social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S).

Annonce

Analysen kort

Cirka 80 procent af de førstegangsanbragte børn og unge (3-17 år) havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning på et tidspunkt i perioden 2014 og frem til, de blev anbragt uden for hjemmet i 2018. Blandt de 0-2-årige var det 56 procent.

Hver femte af de 3-17-årige førstegangsanbragte i 2018 havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning i både 2014, 2015, 2016 og 2017.

Blandt de 9-11-årige var det hvert fjerde barn, der havde modtaget en forebyggende foranstaltning i både 2014, 2015, 2016 og 2017.

Hele analysen offentliggøres på sim.dk

Anbringelse er forebyggelse

Kunne analysen ikke også vise, at systemet virker? At der bliver handlet på indberetninger, selv om indsatsen ikke virker i alle tilfælde?

- Selvfølgelig skal vi forebygge tidligt og gerne allerede før fødslen i de vordende familier, hvor vi kan se, at der vil være udfordringer. Hvis det bedste for barnet er at komme til nogle voksne, som kan tage ordentlig vare på det, så er det ikke i barnets tarv, at vi først hjælper forældrene med hvad de nu har af problemer med misbrug eller hvad det er. Barnets behov kommer først, siger Astrid Krag.

Hvis kommunerne handler for sent, hvordan forestiller du dig så, det skal være i fremtiden. Skal man fjerne et barn allerede ved første underetning eller hvad?

- Det skal jo være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Men når der er den opfattelse derude, at opgaven er at gøre hvad man kan for at forebygge anbringelser, så kommer man til at ramme forkert i alt for mange tilfælde. Det her handler også om at få det slået fast, så det ikke kan misforstås, at en anbringelse godt kan være det mest forebyggende, for det, vi forebygger, det er mistrivsel hos barnet.

Forældre skal ikke skånes

Kunne det ikke tænkes, at løsningen ikke er flere tvangsanbringelser, men at de forebyggende foranstaltninger og indsatser skal være bedre?

- Jeg tror, begge ting er vigtige. Derfor har vi også sat 21 millioner kroner af til forskning i effekten af tidlige indsatser. Men vi skal have slået fast, at det ikke handler om at gøre det, der er mindst indgribende for forældrene, men at gøre det rigtige for barnet.

Risikerer I ikke at komme til at fjerne børn fra en familie, som kunne være lykkedes med den rigtige hjælp?

- Selvfølgelig er forældrene de første til at beskytte og varetage et barns interesser, men når forældrene så ikke magter det, så har fællesskabet et ansvar for at tage over. I dag er vi ikke gode nok til at handle i tide og til at få barnets stemme ind i de her sager, siger social- og indenrigsministeren.

Hun ser ikke de gode argumenter for at lade familien og først anbringe et barn, når der ikke er andre muligheder:

- Når børnene først anbringes som 16-årige, så har de fået så mange skader af for mange mår med for hårde oplevelser og voksne, som ikke har taget vare på dem. Vi ved bare, at de første år i et barns liv er fuldstændig afgørende for deres udvikling, siger Astrid Krag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

112

Beredskabet lagde en truende mast ned

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce