Annonce
Sydjylland

Minister favoriserer nu lukningstruet center

Indenrigsordfører hos Venstre, Carl Holst, som er valgt fra Esbjerg Omegnskreds, har tidligere besøgt Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg, hvor han fik en orientering om centrets truede fremtid af dekan Ole Skøtt og centerleder Egon Noe. Foto: John Randeris

Efter at have sendt Center for Landdistriktsforskning i Esbjerg ud på en regulær dødskurs, vælger erhvervsminister Brian Mikkelsen alligevel at skrue udbudsreglerne sådan sammen, så Esbjerg favoriseres i forhold til de store universitetsbyer.

Forskning: Siden erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ved årsskiftet gik på banen med nyheden om, at forskningen i landdistrikterne skulle konkurrenceudsættes, har Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg været lukningstruet.

Flere lokale politikere som Venstres Carl Holst og Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen har sammen med de sydvestjyske borgmestre kastet sig ind i kampen for at redde centret, hvor et regeringsflertal sammen med Dansk Folkeparti før sommerferien dog valgte, at millionbevillingerne i fremtiden skal sendes i udbud med fare for, at det lokale center i Esbjerg risikerer at måtte lukke.

Men nu er der godt nyt til centret. I et svar til Venstres indenrigsordfører Carl Holst, der er valgt i Esbjergs Omegnskreds, fortæller erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) nemlig, at ansøgere med stærkest geografisk forankring til landdistrikterne skal foretrækkes i forhold til de store universitetsbyer som Aarhus og København:

- Jeg har besluttet at ændre udbudskriterierne for forskningsmidlerne under Landdistriktspuljen, således at der fremover vil blive lagt vægt på, at der i ansøgningerne er redegjort for et projekts geografiske tilknytning til områderne udenfor de større byer, skriver ministeren til Carl Holst og tilføjer:

- I tilfælde, hvor projekter har samme kvalitet og vurderes lige egnede til at opnå tilskud, begunstiges de projekter, hvor ansøger og eventuelt andre parter bag projektet har stærkest geografisk forankring i - eller tilknytning til - landdistrikterne.

Annonce

Det ser godt ud.

Carl Holst (V), folketingsmedlem valgt i Esbjerg Omegnskreds.

Centret i Esbjerg

Center for Landdistriktsforskning hører under Syddansk Universitet.Centret har hjemme i Esbjerg, hvor 12 personer er tilknyttet.

I 2001 besluttede Folketinget at oprette centret i en forsøgsperiode på fem år.

Efter forsøgsperioden overgik støtten til resultatkontrakter, men fra 2018 er støtten helt væk, fordi regeringen har besluttet at konkurrenceudsætte forskningen i landdistrikter.

I 2017 er støtten på én million, mens den i 2016 var på to millioner.

Det ser godt ud

Erhvervsministerens svar glæder Carl Holst:

- Det ser godt ud. Jeg har jo forsøgt at påvirke, at rammerne for udbuddet blev så gode for centret i Esbjerg, så man ikke risikerede at miste den grundforskning, der er i netop Esbjerg, for der er brug for viden om landdistrikterne, siger Carl Holst og tilføjer:

- Nu er det blevet endnu mere klart, på hvilke betingelser Esbjerg skal i udbud på, og hvordan man også ken beholde centret i fremtiden, fastslår Carl Holst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce