Annonce
Danmark

Minister finder 30 millioner kroner til lokal udvikling

Designer og medindehaver af Hornvarefabrikken, Sara Brunn Buch, viste erhvervsminister Simon Kollerup (i midten) og formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, rundt på fabrikken. Foto: Morten Stricker
Der kommer flere penge til lokale projekter i landdistrikterne til næste år. Det glæder Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Det er ikke hver dag, at Bøvlingbjerg i det nordvestlige Jylland får besøg af en minister. Og det er endnu sjældnere, at ministeren har en stor pose penge med i bagagerummet, når han kommer på besøg.

Men det var situationen mandag eftermiddag, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg. Her kunne han fortælle, at regeringen allerede til det kommende år tilfører LAG-midlerne 30 millioner kroner.

- Allerede under valgkampen sagde vi, at vi syntes det var en fejl, at den tidligere regering havde skåret bevillingen til LAG-midlerne til fordel for landbrugspakken. Det ønsker vi nu at føre tilbage, så vi tilfører de 30 millioner kroner, området blev beskåret med, sagde erhvervsministeren under sit besøg.

Det er en melding, der glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Jeg er rigtigt godt tilfreds i dag, da det ruller de besparelser tilbage, der blev lavet på området i 2017-2019. LAG-midlerne har været et godt lokomotiv for at støtte lokale initiativer. Samtidig er pengene med til at sikre endnu mere gang i landdistrikterne, da det har vist sig, at man får rigtigt meget for pengene i form af blandt andet arbejdspladser lokalt. Så jeg er glad for, at ministeren har lyttet til vores ønsker om flere penge til LAG-området, siger Steffen Damsgaard.

Han tilføjer at de begrænsede midler de seneste tre år har gjort det sværere for LAG-grupperne rundt om i landet at understøtte den lokale udvikling.

- Nåleøjet for at komme igennem med forskellige projekter var efterhånden blevet så smalt, at det var svært for lokale initiativer at komme igang. Da den daværende regering skar ned på LAG-midlerne, tog man en stor luns til en lille finansiering af landbrugspakken. Nu får den lille pulje igen en stor luns tilført, siger Steffen Damsgaard.

Annonce

Det betyder LAG

Lokale AktionsGrupper (LAG) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter.

Der findes 26 LAG-grupper fordelt over hele landet. De dækker i alt 56 kommuner. Hver lokal aktionsgruppe får stillet midler til rådighed fra Erhvervsstyrelsen og EU. Med pengene følger muligheden for, at borgere, virksomheder og foreninger i de udpegede landdistrikter kan engagere sig og få indflydelse på den lokale udvikling.

Det er bestyrelserne i de enkelte LAG-grupper, der fordeler midlerne blandt de projekter, der søger.

Der kan søges om midler til etablering og udvikling af små virksomheder og mikrovirksomheder, erhvervssamarbejde, basale servicefaciliteter, fornyelse i landsbyer eller innovation.

Kilder: www.statens-tilskudspuljer.dk og www.livogland.dk

Grøn omstilling

Han peger på, at netop Hornvarefabrikken har haft gavn af LAG-midler til deres forretning, der har været med til at understøtte arbejdspladser og turisme i området.

De syv LAG-grupper i Region Syddanmark får 7,81 millioner kroner, mens der er 5,75 millioner kroner til de syv LAG-grupper, der er i Region Midtjylland.

Der er lagt op til, at de ekstra LAG-midler hovedsageligt skal bruges til initiativer, der kan understøtte bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

- Der er i høj grad grund til, at den grønne omstilling ikke kun finder sted i de større byer, men også finder sted i landdistrikterne. Der er mange steder, der kan gøres en indsats, og det er en fælles opgave at gøre en indsats for den grønne omstilling, siger Simon Kollerup.

De 30 millioner kroner i LAG-midler kommer landdistrikterne til gavn. Men i det finanslovforslag, som regeringen præsenterede i sidste uge, er der lagt op til, at der skal ske besparelser på blandt andet friskoleområdet samt i puljen til at sikre bredbåndsforbindelser til landdistrikterne.

Alligevel mener Simon Kollerup ikke, at regeringen giver til landdistrikterne med den ene hånd, men tager med den anden.

- Ser vi på friskolerne er jeg klar over, at friskoler ikke bliver oprettet for at trække elever ud af grundskoler, men for at sikre børn et godt tilbud om at gå i grundskole. Vi har foreslået at sætte koblingsbidraget ned, men vi har også forståelse for situationen i yderområderne, siger ministeren.

- For bredbåndspuljen viser analyser, at udviklingen ser fornuftig ud med midlerne, så det ser ud til, at der kan ske noget på området, siger erhvervsministeren uden at blive mere konkret før han blev vist rundt på Hornvarefabrikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce