Annonce
Udland

Minister foreslår nedfrysning af fisk for at undgå store tab

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
EU's fiskeri skal hjælpes gennem coronakrisen. Fisk kan fryses ned og sælges senere, mener minister.

Fiskeindustrien er en af de store sektorer, som er hårdt ramt af coronapandemien.

Fiskere i hele Europa kæmper med at få deres fisk afsat, fordi blandt andet restauranter i store dele af EU er lukket ned på grund af virusudbruddet, og derfor ikke skal have leveret fisk.

Men EU er klar til at se på støtteordninger, som skal hjælpe fiskeindustrien gennem krisen.

Det siger den danske fødevare- og fiskeriminister, Mogens Jensen (S), efter en videokonference med sine EU-kolleger onsdag.

Mogens Jensen mener, at alt for store tab for EU's fiskere kan undgås, hvis det bliver muligt for fiskere at få støtte til opbevaring af nedfrosne fisk.

- Noget af det, der kan tages i anvendelse, er, at man kan lave en støtteordning, så fiskere kan nedfryse fisk, som så kan sælges på et senere tidspunkt.

- Det har man gjort i andre situationer, og det vil også kunne bruges i den her situation, siger han.

Men støtten til opbevaring af nedfrosne fisk er blot en af mulighederne for at yde støtte til fiskerne under krisen, understreger Mogens Jensen.

- Der er flere redskaber i værktøjskassen, som kan tages i brug for at støtte fiskerne, hvis det bliver nødvendigt.

- Og i sidst ende kan det også komme på tale at lave en midlertidig oplægningsstøtte, men der er vi heldigvis ikke endnu, siger han.

Det udtalte behov for at støtte de sektorer, der lige nu er nødsaget til at kassere store mængder af deres varer, gælder ifølge Mogens Jensen også gartnerier og blomsterhandlere.

- Gartnerier i hele verden smider stort set hele eller store dele af deres varelager ud. Vi er ikke klar med konkrete støtteordninger i EU, men vi er enige om, at der skal ydes hjælp, siger han.

Mange danske planteskoler, gartnerier og blomsterhandlere har i den seneste tid kasseret tusindvis af planter og blomster, fordi deres leverancer er blevet annulleret, oplyser ministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce