Annonce
Indland

Minister frygter direktiv så EU-domstol kan æde den danske model

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

En mindsteløn i EU, som kan true den danske model, er på vej. Beskæftigelsesminister vil begrænse skaden.

Stærke kræfter i EU arbejder for en mindsteløn, og for EU-Kommissionen er det en topprioritet.

Kan det ikke stoppes, skal skaden begrænses. Det er tanken både hos regeringen og i fagbevægelsen.

En model, som EU-Kommissionen overvejer, er at udforme planen via et rammedirektiv. Det vil være en direkte trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgivere og fagforbund laver aftaler.

Det finder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) derfor "stærkt bekymrende".

- Så risikerer man at levne rigtig meget rum for fortolkning til EU-Domstolen. Vi er stærkt bekymrede for, hvilken form man vil fremme dette forslag i, siger han.

EU-Domstolen har flere gange underkendt en national praksis, selv om der i direktiver er indskrevet forbehold, der skulle forhindre dette, i arbejdsmarkedssager.

Ministeren har afsat mandagen i Bruxelles til at påvirke andre EU-lande, EU-Kommissionen, parlamentarikere og til at tale med den europæiske fagbevægelse.

- Dette forslag vil i den bedste af alle verdener give en masse bøvl. I den værste risikerer det på sigt helt af ødelægge den danske arbejdsmarkedsmodel, siger han.

EU's kommissær for beskæftigelse, Nicolas Schmit, har sagt, at en mindsteløn ikke kommer til at påvirke systemer som i Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn og vilkår.

- Det er positivt, at han lader til både at forstå og ville respektere den danske arbejdsmarkedsmodel. Men, og det er et meget stort men: Djævlen ligger i detaljerne, siger Hummelgaard.

Ministeren vurderer - som den danske fagbevægelse - at der helt sikkert kommer til at ske noget, og skaden skal begrænses.

Det bedste udfald vil ifølge Hummelgaard være en henstilling.

Er der ikke vilje til det, håber han, at de EU-lande, som har og ønsker en lovbestemt mindsteløn, kan udforme det i et såkaldt "forstærket samarbejde" under EU-regler kun gældende for disse lande.

Vurderingen i den danske fagbevægelse er, at EU-traktaten ikke giver mulighed for at lave et direktiv om mindsteløn.

- Men det er der nogle i Schmits juridiske afdeling, som anfægter, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Bente Sorgenfrey.

De juridiske notater, som fagbevægelsen har fået lavet, viser, at EU-Domstolen vil kunne overtrumfe den danske model.

- Hvis EU-Kommissionen kunne give os nogle garantier for, at det ikke vil ske, ville vi nok trække vejret lidt lettere. Men det har de ikke kunnet endnu, siger hun.

EU-kommissær Schmit er ikke vendt tilbage på det spørgsmål fra Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce