Annonce
Danmark

Minister gav Somalia en milliard og er tavs om hjemsendelser

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
På hemmeligt visit i Somalia havde udenrigsministeren en milliard kroner med. Han er tavs om hjemsendelser.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var tidligere på ugen på rundtur i Østafrika, og da han nåede Somalia, havde han et løfte om at give en milliard kroner med.

Pengene skal over de næste fire år blandt andet gå til at åbne en fast repræsentation i det hårdt trængte land ifølge DR Nyheder.

Udenrigsministeren vil dog ikke sige noget om, hvorvidt Danmark får en aftale om for eksempel hjemsendelser af somaliske statsborgere i bytte.

- Vi bidrager til stabilitet overalt i Somalia. Emnet om hjemsendelser er ikke noget, jeg vil kommentere her. Det er ikke min portefølje, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et pressemøde efter et møde med den tyske udenrigsminister, Heiko Mass, som er på besøg.

Trods beløbets størrelse fremgår det ikke af den pressemeddelelse, der er sendt ud om ministerens besøg.

I stedet fremgår det, at Danmark åbner et nyt programkontor i hovedstaden Mogadishu.

Det er det første skridt i regeringens arbejde med at gentænke retningen for Afrika, som der arbejdes på de kommende måneder.

- Som udenrigsminister er jeg meget engageret i at sikre, at der er de rigtige betingelser for folk, så de kan leve fredeligt og beskyttet mod al-Shabaab og andre voldelige grupper, siger Jeppe Kofod.

Danmark forsøger i øjeblikket at hjemsende somaliere, der ikke har fået asyl, og emnet er politisk betændt.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har vurderet, at det ikke længere udgør en risiko for somaliere at vende tilbage til deres hjemland.

Siden 2017 har Danmark gennemgået omkring 1100 opholdstilladelser. 212 somaliere har fået inddraget den endeligt, mens omkring 28 er udsendt til Somalia. Det har Berlingske beskrevet.

Spørgsmål: Du siger, at det ikke er din opgave at kommentere, men du var afsted og er højt placeret i regeringen, og du havde en milliard kroner med. Skal det her gå i bytte for hjemsendelser?

- Programmet jeg taler om handler om stabilisering og om at træne de somaliske institutioner, hjælpe kystvagten med at bekæmpe pirateri, men også om at hjælpe regeringen med at opfylde sine forpligtigelser i Somalia, siger Jeppe Kofod.

Udenrigsministeren blev i lufthavnen af frygt for terrorister fra al-Shabaab, der indimellem angriber strategiske mål.

De er dog fordrevet fra hovedstaden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce