Annonce
Danmark

Minister godkendte kommuners bytte med ubebyggelige grunde

Erhvervsministeren burde have stoppet kommuners kreative byttehandler af sommerhusgrunde, mener eksperter.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har kendt til, hvordan flere kommuner på kreativ vis har byttet sig til attraktive sommerhusgrunde tæt på kysten, og han burde have stoppet dem.

Det mener flere eksperter ifølge Jyllands-Posten.

Med ændringen af planloven i 2017 fik kommuner lov til at udstykke 6000 sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Forudsætningen var, at de samtidig sløjfede 5000 ubebyggelige grund i samme zone.

Det er tidligere kommet frem, at en stor del af de sløjfede arealer ligger inden for klit- og strandbeskyttelseslinjen, hvor der ikke må bygges. Andre arealer er i dag sø eller hav, hvor der ikke kan bygges.

Flere eksperter har vurderet, at der er tale om usaglighed og snyd, når de grunde, der byttes med, ikke er reelle byggegrunde.

I slutningen af august sendte ministeren en mail til en række ordførere med et høringsnotat, hvori det er beskrevet, at nogle af de arealer, der byttes med, "er omfattet af enten strandbeskyttelse/klitfredning, sø- og å-beskyttelseslovens § 3 eller udlagt til kreative arealer i lokalplaner".

I notatet er vurderingen, at byttehandler kan ske inden for planloven. Det fremgår dog også, at der i ministeriet har været planer om at ændre praksis fremadrettet, så de grunde, der byttes med, "skal kunne bebygges".

Jørgen Primdahl, professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, kalder ministerens rolle i sagen for "problematisk".

- Noget, der i dag er en sø, kan jo ikke samtidig være en sommerhusgrund. Det er et kæmpe problem, at ministeren har godkendt ansøgningerne. Han burde i den grad have sat foden ned, siger han til Jyllands-Posten.

Helle Tegner Anker, professor i jura ved Københavns Universitet, har skrevet en kommenterende udgave af planloven. Hun mener ikke, at lovens intention er overholdt.

- Man må gå ud fra, at lovgivningens intention var, at der skulle foregå en reel byttehandel. Det virker derfor uheldigt, at ministeren ikke har sikret, at kun reelle byggegrunde kan tælle i byttehandlen, siger hun til Jyllands-Posten.

Simon Kollerup har ikke ønsket at stille op til interview over for Jyllands-Posten. Han skriver i et skriftligt svar, at han står på mål for byttehandlerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce