Annonce
Esbjerg

Minister indkalder til forhandlinger om højspændingsmaster i Sydjylland

Sådan forestiller Rambøll, Bystrup Arkitekter og Energinet sig, at de nye master skal se ud. Masterne skal - efter planen, der muligvis nu laves om - stå fra Endrup ved Esbjerg til Niebüll syd for grænsen og vil derfor ikke være til at overse. Visualisering: Bystrup Arkitekter samt Rambøll

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) bekræfter over for JydskeVestkysten, at han snarest indkalder forligspartier til drøftelse af alternativ løsning til master gennem Sydjylland.

Sydjylland: Det massive pres fra borgmestre, sydjyske folketingsmedlemmer, folketingskandidater og tusindvis af borgere imod 30-35 meter høje elmaster ned gennem Syd- og Sønderjylland har tilsyneladende haft sin virkning.

JydskeVestkysten fik torsdag aften bekræftet, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) nu vil at indkalde partierne bag den såkaldte PSO-aftale fra november 2016, hvor Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, DF, Socialdemokratiet, De Radikale og SF besluttede at ændre princippet om, at nye store højspændingsledninger ikke længere skulle nedgraves af hensyn til de danske husholdningers elregninger samt hensynet til erhvervslivets pengepung.

"Vi sparer de danske husholdninger og erhvervsliv op til 8 mia. kr. Samtidigt er den teknologiske udvikling ikke er gået så hurtigt som forventet, hvorfor en kabellægning af denne type forbindelser heller ikke vil være den teknisk mest optimale løsning," svarede ministeren JydskeVestkysten, da han tidligere i år blev foreholdt den massive kritik af en masteløsning.

Annonce

Sagen kort


  • Energinet planlægger en ny, 400kV og 175 km lang linjeføring langs den jyske vestkyst fra Idomlund ved Holstebro via Endrup ved Esbjerg og over grænsen ved Tønder. Projektet betyder, at der på strækningen skal opstilles over 500 elmaster med en højde på op til 35 meter. Projekter har skabt stor bekymring og modstand blandt borgerne i de berørte kommuner.

Forskønnelsesrapport

Argumentationen fra ministeren gjorde dog et - i bedste fald - ganske minimalt indtryk på de mange borgere, der er imod Energinets kommende 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup videre til Ribe og ned til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse. Kritikken tog for alvor fart, da konsekvenserne og siden linjeføringen i foråret blev kendt, og sydjyderne kunne konstatere, hvordan masterne skulle gå igennem følsom og beskyttet natur.

Bedre blev det ikke, da en rapport fra 2009 kom til offentlighedens kendskab. I den rapport beskrev Energinet og By & Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet den negative påvirkning af natur- og landskabelige værdier på seks strækninger med 400 KV-master, og derefter blev det vedtaget af kabellægge disse - en af dem er helt op til 11 kilometer. De seks områder er Kongens Nordsjælland, Roskilde Fjord, Årslev Engsø, Lillebælt, Vejle Ådal og Aggersund, og det ene område ligger påpegede folketingskandidat for Socialdemokratiet i Esbjerg By og på Fanø, Anders Kronborg, i Lars Chr. Lilleholts egen valgkreds.

Afbud til møde

Ministeren modtog fornyet kritik, da det kom frem, at han udeblev fra den stort anlagte besigtigelsestur, som seks borgmestre fra Esbjerg, Varde, Tønder, Holstebro, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner havde arrangeret i begyndelsen af maj for at drøfte maste-problematikken og fremvise Sydjyllands følsomme naturområder, hvor masterne efter planen skulle rejses.

Lars Chr. Lilleholts partifæller i folketingsgruppen, Carl Holst (V) og Hans Chr. Schmidt (V), har også været i haserne på ham med krav om, at maste-løsningen skulle droppes til fordel for nedgravning.

Carl Holst (V), der er medlem af Folketingets energi- og miljøudvalg, glæder sig over, at sagen nu ser ud til at rykke:

- Der er meldt meget ud i den her sag fra folketingsmedlemmer og folketingskandidater på tværs af partierne, og det er klart, at ministeren nu er nødt til at skabe overblik, hvem der rent faktisk mener hvad, og hvilken løsning, det i givet fald vil kunne munde ud i. Her tænkes både teknisk og økonomisk. Jeg ved, at ministeren også har bedt Energinet om at komme med forslag til, hvordan en linjeføring kan laves mere skånsomt, ligesom Energinet selvfølgelig skal komme med et estimat på økonomien, siger Carl Holst.

Ministerens opmærksomhed

Sent torsdag aften lykkedes det JydskeVestkysten at få en kommentar fra ministeren selv:

- Det er klart, at denne sag har og har haft min fulde opmærksomhed, og jeg lytter til alle de bekymringer, der er givet udtryk for fra borgmestrene og borgerne. Jeg vil mødes med borgmestrene i nærmeste fremtid, og inden for de kommende uger indkalder jeg forligspartierne bag den nuværende beslutning om etablering af højspændingsledninger til en drøftelse, så vi kan få fastslået, om vi kan finde den fornødne finansiering, siger Lars Chr. Lilleholt.

Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), glæder sig over, at ministeren nu indkalder forligspartierne:

- Jeg er glad for, at ministeren har lyttet, og nu håber jeg så, at partierne er klar til at finde midlerne til at få kabler i jorden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce