Annonce
Kolding

Minister klippede snoren: Indenfor blev gråvejr vendt til glæde

Da hun havde talt ned fra tre, klippede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen den røde snor, som blev holdt af borgmester Jørn Pedersen og rektor Niels Egelund. Foto: Søren Gylling
De tusindvis af studerende hos IBA har taget hul på at bruge det nye hus, men fredag var der officiel indvielse hos erhvervsakademiet, som i den anledning havde ministerbesøg.

Kolding: Selv om gråvejret ikke spillede med, så skinnede solen i overført forstand over Havneparken 1, da klokken slog 11 fredag formiddag.

Her parkerede en ministerbil nemlig foran døren, og da først uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen var trådt indenfor i tørvejret, kunne man tage fat på den officielle indvielse af det nye hus, hvor IBA Erhvervsakademi Kolding nu har til huse på det, som før blev kaldt Gimbel-grunden.

- Det er en festdag. Især fordi man har tænkt på at skabe et miljø, som kan være med til at støtte fællesskabet, fastslår ministeren og føjer til:

- Når man tager en uddannelse, er det vigtigt, at det foregår et sted, hvor det er rart at være. Vi har desværre alt for mange unge, som ikke finder sig tilpas på deres uddannelse, og selv om det kan have mange årsager, så er omgivelserne altså en vigtig faktor, mener Ane Halsboe-Jørgensen.

Annonce

IBA Kolding

På IBA Erhvervsakademi Kolding udvikler og tilbyder videregående uddannelser.

Her går 4630 studerende hvert år samlet set. De er fordelt på 1430 fuldtidsstuderende og 3200 studerende på efter- og videreuddannelser.

De studerende er både danske og udenlandske.

IBA har 130 fastansatte medarbejdere og 75 freelance undervisere.

IBA er institutionsakkrediteret. Det højeste en dansk uddannelsesinstitution kan opnå.

Der er sat flueben

Ministeren var selvfølgelig en del af talerrækken, og det var også hende, som officielt klippede den røde snor. Den blev i hver sin ende holdt af rektor Niels Egelund og Jørn Pedersen, der både er borgmester og bestyrelsesformand for IBA.

- Vi er en ung institution, og det er få år siden, vi satte os det mål, at vi ville flytte og bygge nyt. Derfor er det selvfølgelig fantastisk, at vi nu kan sætte flueben ved det punkt og så sætte os nogle nye mål, siger Niels Egelund.

Han er sikker på, at byggeriet vil skabe en synlighed, som IBA har manglet. Den nye placering midt i det store uddannelsesområde tæt ved havnen vil trække flere studerende til, er Niels Egelund sikker på. Og hvad angår ministerens ord om det vigtige indemiljø, så er der allerede godt nyt, forklarer rektor:

- Siden vi flyttede, er omsætningen på nogle dage fordoblet i kantinen. Det tager jeg da som et kontant udtryk for, at vores studerende trives i de nye rammer, siger Niels Egelund, der selv har været involveret i hele processen med det nye uddannelseshus.

Endnu en brik på plads

For Jørn Pedersen er det en festdag, som rækker langt ud over IBA. For ham er det endnu en brik, der falder på plads i en storstilet satsning om at samle Koldings videregående uddannelser i en fælles campus-sammenhæng.

- Ideen opstod allerede under Per Bødker Andersen, da han var borgmester, og nu er vi kommet så langt. Vi har vist i Kolding, at vi virkelig vil den her idé om et samlet campus-område, siger Jørn Pedersen og fortsætter:

- Snart følger også UC Syd efter, så det er ikke til at vide, hvor det stopper. Hvis flere uddannelser ønsker at flytte hertil, så skal vi nok finde en ledig grund til det. Hvem ved, om der eksempelvis opstår et ønske på et tidspunkt om et fælles byggeri, der kan samle flere gymnasieretninger, spørger borgmesteren.

En trappe slanger sig hele vejen op gennem bygningen, hvor man på toppen har panoramaudsigt over hele Kolding. Foto: Søren Gylling
Stearinlys ved buffeten fik alarmen til at gå midt i ceremonien. Dørene gik op automatisk, så man måtte holde på dugene. Lysene blev skiftet ud til nogle elektriske i stedet. Foto: Søren Gylling
Arkitekt Peter Sand fra Kjær og Richter indviede gæsterne i nogle af de overvejelser, der ligger bag huset og den særlige beklædning på facaden, som får huset til at ændre karakter afhængig af vejr og synsvinkel. Foto: Søren Gylling
Rektor Niels Egelund ledte gæsterne gennem det forløb, der har været fra artikektkonkurrencen og til nu, hvor huset står klar. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce