Annonce
Erhverv

Minister: Ledige skal ikke søge et bestemt antal job

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen hæfter sig ved, at jobcentrene har fået enklere regler og bedre rammer for at sikre et godt match mellem virksomhed og ledige. Arkivfoto: Robert Wengler

Jobcentre skal ifølge Troels Lund Poulsen (V) sikre, at ledige ikke sender umotiverede ansøgninger.

Rekruttering: Det er ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) en udbredt misforståelse, at ledige ifølge loven skal søge et bestemt antal job om ugen, og jobcentrene har ifølge ministeren i dag rammerne til at sikre et godt match mellem ledige og virksomhed.

Avisen Danmark har søgt at træffe beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen for en kommentar til Dansk Erhvervs kritik af jobcentrene, og han svarer i en mail, at "en af jobcentrenes hovedopgaver er at hjælpe ledige og virksomheder med at finde hinanden og sikre, at ledige reelt står til rådighed for job og ikke bare sender umotiverede ansøgninger".

- Den opgave har vi netop givet dem mere frihed til at udføre med aftalen om en mere enkel beskæftigelsesindsats. Blandt andet har vi afskaffet kravet om, at man skal søge job, hvis man allerede har fået ét eller er på vej på for eksempel pension eller barsel. Vi har samtidig afsat i alt 37 millioner kroner til at forbedre jobcentrenes virksomhedsservice i år og næste år, skriver ministeren.

Der er ifølge ministeren ikke noget fast lovkrav om, at ledige skal søge et bestemt antal job om ugen, hvilket har været en udbredt misforståelse, og jobcentrene har efter ministerens opfattelse rammerne til at sikre et godt match mellem ledige og virksomhed uden at gå på kompromis med, at ledige skal stå til rådighed.

- Og vi følger nøje, hvor gode jobcentrene er til at hjælpe ledige i job, lyder det fra ministeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce