Annonce
Udland

Minister mangler argumenter for at droppe forsvarsforbeholdet

Foto: Sugi Thiru
Det europæiske forsvarssamarbejde skal styrkes, men det betyder ikke et opgør med EU-forsvarsforbeholdet

Båndene skal styrkes på tværs af Europa, men der skal stærkere argumenter til før der er udsigt til et dansk-europæisk samarbejde uden et EU-forsvarsforbehold.

Det er meldingen fra den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), efter et ministerrådsmøde i Bruxelles tirsdag.

- Man bliver nødt til at diskutere, hvor vi konkret står over for de udfordringer, som vi ikke kan håndtere i andre regi som NATO eller med bilaterale samarbejder.

- Der mangler jeg altså nogle meget stærke argumenter for at danskerne skal afskaffe et forbehold, siger ministeren.

Mødet mellems EU-landenes forsvarsministre havde blandt andet om EU's udvidede forsvarssamarbejde, Pesco, på dagsordenen.

Danmark står grundet forbeholdet uden for en række europæiske samarbejder, herunder Pesco, men det mener Trine Bramsen ikke er et problem for nuværende.

- Spørgsmålet er jo, om der er noget viden, vi afskærer os selv fra. Og det kan jeg ikke se lige nu og her, siger hun.

Som led i det europæiske forsvarssamarbejde afsætter EU i perioden 2021-2027 13 milliarder euro til Den Europæiske Forsvarsfond.

Pengene kan gå til forsvarsmæssig udvikling og forskning, og det er en pengepulje, som danske virksomheder kan få del af.

Fonden er ikke er omfattet af forbeholdet, og virksomhederne kan derfor byde ind efter normale EU-udbudsregler.

Forsvarsministeren forklarer, at regering holder nøje øje med de danske virksomheders mulighed for europæisk deltagelse.

- Det er klart, at hvis vi ender i en situation, hvor danske virksomheder bliver afskåret fra deltagelse i europæiske projekter, så bliver sagen en anden.

- Det er bare ikke der, vi er nu, siger ministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce