Annonce
Varde

Politichef: Stor sexafpresningssag blev efterforsket for dårligt

Rigspolitichef Thorkild Fogde (t.h.) og justitsminister Nick Hækkerup er enige om, at forløbet af efterforskning i stor krænkersag ikke er godt nok. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
En gerningsmand kunne muligvis være anholdt, længe inden han nåede at krænke stribevis af helt unge piger.

Selv om politiet kendte identiteten på gerningsmanden, blev der ikke grebet ind, og stribevis af helt unge piger blev udsat for hans seksuelle overgreb.

Rigspolitichef Torkild Fogde siger mandag i en pressemeddelelse om forløbet, at det ikke har været "godt nok". Retorikken hos hans chef, justitsminister Nick Hækkerup (S). Er en anelse mere spids. Han kalder sagen "meget alvorlig".

Det hele drejer sig om en sag kaldet "Operation Sextortion". Begrebet sextortion dækker over et fænomen, hvor gerningsmanden afpresser sit offer til forskellige former for seksuelle handlinger.

Annonce

I sagen har gerningsmanden blandt andet truet pigerne med, at han ville rundsende billeder af dem, hvis ikke de makkede ret.

170 unge piger i alderen 13-17 år har i perioden 2016 til 2019 været ofre for gerningsmanden, der i december blev idømt seks års fængsel i sagen.

Men under sagen kom det frem, at politiet i 11 måneder inden anholdelsen kendte gerningsmandens identitet. Og DR nåede i juni frem til, at 134 piger blev krænket af manden i den periode.

Det fik i juni medlem af Folketingets Retsudvalg Preben Bang Henriksen (V) til at afkræve justitsministeren en reaktion. Ministeren lagde ud med at kalde sagen for "rystende" og forlangte sporenstregs en redegørelse fra Rigspolitiet.

Og den foreligger nu.

Redegørelsen bekræfter, at der i maj 2018 blev indgivet en anmeldelse om et seksuelt overgreb, og at politiet på det tidspunkt kendte identiteten på gerningsmanden, den i dag 23-årige Dennis Samsø Nielsen fra Varde.

På det tidspunkt var der i forskellige politikredse anmeldt en række sager, men ifølge redegørelsen var der flere mangler ved politiets registrering af anmeldelserne.

Nogle var journaliseret som berigelsesforbrydelser eller andet, selv om der rettelig var tale om seksualforbrydelser. Derudover var vigtig oplysninger om truslernes ordlyd og gerningsmandens profilnavne ikke gjort søgbare.

Da politiet 1. maj 2018 fik den anmeldelse, som er central i sagen, gik der kun få uger, før man fandt frem til en mistænkt. Dog havde man fået journaliseret sagen som en berigelsesforbrydelse i stedet for et overgreb.

Sagen røg videre til Nordsjællands Politi, og her fik sagen i første omgang status af "afventer ressourcer". Sagen afventede ressourcer i et halvt år, og i januar røg den videre i systemet.

Nordsjællands Politi sendte sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi. Og her blev den afgørende for, at man fandt frem til den mistænkte. I løbet af de kommende uger fik man underbygget mistanken tilstrækkeligt til at skride til anholdelse.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok, og vi skal arbejde for, at politikredsene har de bedst mulige forudsætninger for at samarbejde og dele viden, lyder det mandag fra rigspolitichef Thorkild Fogde i en pressemeddelelse.

- Vi har allerede strammet op på en række områder, men vi vil nu i politiets koncernledelse se på, om der er behov for yderligere tiltag, siger han.

Justitsminister Nick Hækkerup har mandag oversendt redegørelsen til Retsudvalgets medlemmer. I den forbindelse siger han i et følgebrev:

- Konklusionen er, at efterforskningen har taget alt for lang tid, og at koordinationen mellem politikredsene ikke har været tilstrækkelig. Det er ikke godt nok.

/ritzau/

Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Her er listen over Haderslevs nye byråd: Se, hvilke poster politikerne får

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Varde

En stor mand med charme – og et kvantum kynisme

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce