Annonce
Danmark

Minister om at ændre parkeringslov: Vi skal tænke os om

Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Borgmestre mener, at lov giver incitament til at sætte parkeringsindtægter op. Minister overvejer løsning.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) lytter til borgmestres kritik af lov om parkeringsindtægter.

Men hun står ikke klar med en konkret model til at løse problemstillingerne.

- Jeg er optaget af, at vi nu får tænkt os godt om, fordi der er flere problemstillinger og hensyn.

- Det ser forskelligt ud - alt efter om vi taler landkommuner, provinsbyer eller de største byer, som har afsendt det åbne brev, siger hun.

Loven, der blev indført sidste år, gør, at kommunerne skal aflevere 70 procent af deres parkeringsindtægter til staten. Indtægterne dækker både over parkeringsafgifter og betaling for parkering.

I et debatindlæg i Berlingske opfordrer en række borgmestre dog til en tilbagerulning.

De mener, at loven stort set har fjernet kommunernes mulighed for at tilbageføre parkeringsindtægter til borgerne i form af parkerings- og klimaforbedringer.

Desuden giver den kommunerne et incitament til at sætte parkeringsindtægterne op og investere mindre i parkerings- og klimaforbedringer, lyder kritikken.

Astrid Krag peger på, at der er en lang række hensyn, der skal overvejes, før hun kan pege på en løsning.

- Der er hele diskussionen om, at kommunerne selvfølgelig skal have parkeringspladser og håndhæve parkeringsreglerne, der er. Det handler jo også om trafiksikkerhed.

- Så er der diskussionen, som de også rejser i forhold til klimainvesteringer. Alle de forskellige hensyn skal tages med i overvejelserne. Så det ligger ikke lige på den flade, hvilken ændring der kan løse det, siger ministeren.

Hos De Konservative, som var med til at vedtage loven, ønsker man ingen ændring.

Fungerende politisk ordfører Rasmus Jarlov begrunder det blandt andet med en frygt for, at kommunerne vil bruge parkeringsindtægterne som en "skatteskrue".

- Vi er også nervøse for, at kommunerne i virkeligheden beskatter borgere fra andre kommuner end deres egen. For de bilister, der parkerer i eksempelvis Københavns Kommune, kommer meget ofte udefra.

- Det er ikke rimeligt, at kommunerne har lov at beskatte borgere fra andre kommuner uhæmmet. Derfor har vi lagt det her loft over, hvor meget parkeringsindtægterne må være, siger Rasmus Jarlov.

/ritzau/

Annonce
Borgmestrenes debatindlæg i Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce