Annonce
Aabenraa

Minister om Google: Et scoop for Danmark

Lars Christian Lilleholt kalder Googles køb af en grund ved Kassø for et scoop. Arkivfoto: Claus Thorsted

København: Nyheden om, at Google har valgt at købe en 131 hektar stor byggegrund tæt ved transformatorstationen i Kassø, skaber ikke kun glæde i Aabenraa Kommune. Danmarks energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, er også glad for, at endnu en IT-gigant har valgt at slå sig ned i Danmark.

- Det er et scoop for Danmark. Alene det, at de overvejer det, viser, at når så store selskaber som Google overvejer at investere, så ligger Danmark højt, siger Lars Christian Lilleholt.

Med købet af grunden i Kassø følger Google i hælene på Apple, der allerede har sikret sig en kæmpe stor grund ved transformatorstatione. Forskellen er dog, at Apple inden længe starter byggeriet af et stort datacenter, mens Google ikke på nuværende tidspunkt har planer om at bygge et datacenter på grunden. Google har købt grunden for at sikre sig muligheden for at ekspandere sine datacentre i Europa, hvis deres arbejde kræver det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Vejen

Nye vidner bliver afhørt i Vejen-sagen

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce