Annonce
Indland

Minister om liste over truede arter: Vores natur er i krise

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Tilbagegangen i den danske natur skal vendes, mener miljøministeren. Hun arbejder på ny biodiversitetspakke.

Generelt er danske plante-, dyre- og svampearter blevet mere truede, og det viser tydeligt, at der er brug for handling.

Sådan lyder reaktionen fra miljøminister Lea Wermelin (S), efter at Aarhus Universitet onsdag har offentliggjort en opdateret såkaldt rødliste.

- Den nye rødliste sætter to streger under, at vores natur er i krise. Mange arter er helt i fare for at uddø herhjemme, siger ministeren.

Rødlisten er en oversigt over arter, der enten er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde eller er sjældne. Den viser, at arterne generelt er blevet mere truede.

- Vi skal vende denne her tilbagegang, som vi kan se, at der er bredt set i vores natur, til fremgang, siger Lea Wermelin.

De vigtigste levesteder for de rødlistede arter er - ligesom tidligere - størst i skovene og i det åbne græsland.

Verdensnaturfonden, WWF, foreslår, at staten går forrest og stopper den statslige skovdrift inden 2030.

Ministeren fortæller, at hun, før hun tager stilling til de konkrete forslag, vil have det hele på bordet til en samlet drøftelse.

Hun peger dog på, at regeringen arbejder på en biodiversitetspakke, og hun gerne vil se på skovdriften.

- Det er oplagt, at vi selvfølgelig også kigger på, hvor staten selv kan starte. En af de ting, som vi allerede har sat penge af til på dette års finanslov, er urørt skov.

- Vi skal blandt andet også ind og kigge på, hvor skovdriften ikke skal være, siger hun.

Desuden har Socialdemokratiet allerede lovet, at det vil arbejde for, at 75.000 hektar mere skov skal ligge urørt hen.

SF var også en del af valgløftet om skovene, og her mener naturordfører Anne Valentina Berthelsen, at rødlisten er det seneste af en stribe wake-up-calls.

- Landbrugsstøtten skal i stigende omfang anvendes til at udlægge vild natur og pleje natur frem for ensidig maksimal fødevareproduktion.

- Vi skal stoppe den del af landbruget og skovbruget, der vil pine mest mulig produktion ud af jorden på bekostning af de arter, som lever der, siger Anne Valentina Berthelsen i en pressemeddelelse.

De Radikales naturordfører, Zenia Stampe, kan ikke komme med et konkret tal for, hvor meget mere skov, der skal være urørt.

- Det handler både om, at vi skal udlægge mere natur til såkaldt urørt natur. Det er faktisk den største håndsrækning, vi kan give de mest truede arter. Vi skal omlægge mere landbrugsjord til natur, og så skal vi på, hvilken eventuel negativ påvirkning sprøjtemidler har for naturen, siger hun.

Enhedslisten ønsker, at naturen skal have sin egen lov - i lighed med klimaloven.

- I den nye naturlov skal vi sætte klare og ambitiøse målsætninger for, hvor store arealer natur vi skal have beskyttet - og mål for hvornår vi skal have stoppet tilbagegangen af arter.

- I Enhedslisten mener vi, at vi skal have indført 25 procent naturzoner både på landjorden og havet, udtaler naturordfører Mai Villadsen (EL) i en meddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce