x
Annonce
Danmark

Minister om opkvalificeringsforslag: Det er stadig for tidligt

- Vi håber stadig meget, at det her ikke sætter sig i en langvarig krise, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Det er endnu for tidligt at sætte en storstilet opkvalificeringsplan i gang. Det mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S). Han håber, at sundhedskrisen ikke udvikler sig til en langvarig økonomisk krise.

- Vi håber stadig meget, at det her ikke sætter sig i en langvarig krise, men det er klart, at hvis det er det scenarie, vi er ude i, så er en af de helt store lektier fra den seneste krise, at vi lod den gå til spilde, fordi vi ikke brugte den ledighedsperiode godt nok.

- Så hvad betyder det for, hvordan I vil gribe opgaven an, hvis krisen bider sig fast?

- Så har HK indlysende ret, så skal vi bruge folks ledighedsperioder til at banke noget uddannelse og nogle kundskaber i folk.

- Hvorfor er I ikke i gang med at forberede det?

- Sandheden er jo, at vi allerede, inden corona ramte, var i gang med at overveje, hvad vi skulle gøre, hvis vi blev ramt af en økonomisk afmatning. Så vi tænker allerede over nu, hvordan vi kan opkvalificere de mennesker, der ikke har en uddannelse, hvis de skulle blive ledige.

- Men folk bliver jo arbejdsløse lige nu, så skal I ikke til at komme i gang?

- Jeg tror stadig, at det er for tidligt alt den stund, at alt det vi gør lige nu, det handler om at forsøge at holde hånden under økonomien, så vi undgår en langvarig økonomisk afmatning. Det ændrer ikke ved, at nogle vil miste arbejdet, men vi håber på, at de vil vende tilbage til arbejde, når sundhedskrisen er under kontrol.

- Men er det ikke lidt optimistisk at tro, at det her er noget, der driver over?

- Det er da helt klart optimistisk, og det er også derfor, at vi ikke satser hele butikken på det, men lige nu handler alt om at håndtere sundhedskrisen og de økonomiske følger af sundhedskrisen. Og når vi igen kan åbne samfundet op, så kan vi få os et overblik over, hvordan det her har sat sig, og så kan vi bedre lave en egentlig krisepolitik derfra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce