x
Annonce
Danmark

Minister sætter stopper for fusioner mellem uddannelser

David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Fusioner mellem uddannelsesinstitutioner stoppes midlertidigt, for minister er bekymret for centralisering.

Regeringen indfører et midlertidigt stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner.

Annonce

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

- Der er sket en stor centralisering af uddannelserne de sidste årtier, og nu går vi ind i et årti med mindre ungdomsårgange.

- Det betyder, at uddannelsessted efter uddannelsessted vil lukke, hvis ikke vi gør noget, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hun kalder uddannelser for "det bankende hjerte i ethvert lokalsamfund".

Ifølge Jyllands-Posten viser tal fra ministeriet, at 145 selvstændige uddannelsesinstitutioner siden 1999 er blevet til 42 nye og større institutioner gennem fusioner.

Tallene viser ikke, hvor mange eller få afdelinger der er lukket som følge af fusionerne.

- Når man centraliserer, hvem der bestemmer over, hvor der er uddannelser, og der så kommer mindre ungdomsårgange, så vil få mennesker bestemme, hvor der skal være uddannelser. Og så går der regneark i den.

Hun mener, at lokalsamfundene bliver sårbare over for de mindre årgange, når magten over uddannelsessystemet centraliseres og flytter væk.

Men den bekymring affejer Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby.

- Det er et pseudoargument, som intet har at gøre med den virkelighed, som mange unge mennesker oplever i dag.

- Det faldende antal unge betyder, at der ikke længere er grundlag for at have både en handelsskole og et alment gymnasium i en by, men hvor man kan få et attraktivt uddannelsesmiljø ved, at to institutioner fusionerer. Derfor er der behov for at gå den modsatte vej i en række dele af landet, siger hun.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kan formand Martin Mejlgaard bedre se fidusen med fusionsstoppet.

- Vi deler ambitionen om at dække uddannelserne bredt i Danmark, og det giver god mening med kort afstand mellem elev og øverste leder.

- Men vi synes, det giver bedst mening at sikre økonomien på udkantsgymnasierne. Det kunne for eksempel være at sænke antallet af elever i klasserne, så man holder hånden under udkantsskolerne, siger han.

Pernille Rosenkrantz-Theil erkender, at der også skal kigges på skolernes budgetter.

- Ja, vi kommer til at se på, hvordan økonomien bag institutionerne ser ud.

- Vi skal have lavet en politiske aftale, hvor vi får taget højde for, at det kan lade sig gøre at have uddannelsesudbud over hele landet. Så må man diskutere økonomien, for de to ting hænger sammen, siger hun.

Fusionsstoppet gælder, indtil der ligger en politisk aftale om bedre uddannelsesdækning i hele landet.

/ritzau/

Artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce