Annonce
Danmark

Minister sender 180 millioner til dansk indsats i Syrien

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) vil styrke den danske humanitære indsats i Syrien og dets nabolande.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) giver 180 millioner kroner til Danmarks humanitære indsats i Syrien. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

130 millioner går til danske civilsamfundsorganisationer som blandt andet Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og Red Barnet.

De resterende 50 millioner kroner deles ligeligt mellem FN's Befolkningsfond og FN's Flygtningehøjkommissariat.

- Vi har stadig en alvorlig situation med Syrien-flygtninge, og det er især nabolandene, som har problemerne tæt inde på livet.

- Derfor har vi nu besluttet at udmønte 180 millioner kroner, siger ministeren.

Han er i denne uge på besøg i de syriske nabolande Jordan og Libanon med fokus på Danmarks humanitære engagement i Syrien.

Det er særligt nærområderne, vi bør hjælpe, lyder det fra ministeren.

- Jeg mener, at med de udfordringer, vi ser ude i verden, er Syrien lige nu et af de steder, hvor det er bedst at bruge penge.

- Syrien-flygtningene skal hjælpes konkret, men nærområderne skal også støttes i det kæmpe arbejde med at huse de mange flygtninge, som de påtager sig, siger han.

Der er afsat 2,6 milliarder kroner på finansloven for 2019 til humanitær bistand.

Med de nye bevillinger har Danmark udmøntet omkring 350 millioner kroner i år til støtte af humanitære indsatser i Syrien.

Det forventes, at Danmark i alt vil yde 675 millioner kroner i støtte til humanitære- og udviklingsindsatser i forbindelse med Syrien-krisen i 2019.

Ifølge ministeren vil det være farligt at trække indsatsen på nuværende tidspunkt.

- Jeg tror, at det i stedet er vigtigt at fastholde indsatsen, men selvfølgelig hele tiden evaluere og tage bestik af, hvor vi får mest muligt for pengene.

- Det er også derfor, at den humanitære ramme ikke bare udmøntes på én gang, men at man løbende foretager vurderinger, siger han.

Konflikten i Syrien har varet siden 2011 og er en af verdens største humanitære kriser.

Ifølge Udenrigsministeriet er cirka 12 millioner syrere tvunget bort fra deres hjem, hvoraf 5,6 millioner er flygtet til nærområderne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce