Annonce
Varde

Minister stilles nu til ansvar: Hvorfor fik otte ansatte smadret deres lunger på jobbet?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal nu tage stilling til sagen, hvor mindst otte ansatte er blevets yge af at arbejde med kemikaliet PMDA på plastfabrikken Sky-Light i Varde. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Enhedslisten kræver nu en grundig redegørelse over forløbet, der førte til, at otte ansatte blev kronisk syge af astma på plastfabrikken Sky-Light i Varde. Partiet mener, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal skride ind over for de sundhedsskadelige kemikalier.

Opdateret den 7. august 2019 med ministerens kommentar.

Samråd: Sagen om de ansatte, der har fået ødelagt deres lunger efter at have arbejdet med et sundhedsskadeligt kemikalie på fabrikken Sky-Light i Varde, er nu landet på beskæftigelsesministeren bord.

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl har således kaldt Peter Hummelgaard (S) i samråd.

Fagbladet 3F og avisen Danmark har afdækket, at kemikaliet PMDA har gjort mindst otte ansatte kronisk syge med astma på plastfabrikken Sky-Light i Varde. Virksomheden benyttede kemikaliet i produktionen i 2009-2017, og ifølge de ansatte var de i daglig kontakt med kemikaliet uden beskyttelsesmidler. Direktionen i Sky-Light mener, at der er taget de nødvendige forholdsregler, og at virksomheden har fulgt alle retningslinjer.

Seks ansatte har indtil videre fået deres sygdom anerkendt som arbejdsskade.

Christian Juhl kræver nu, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard giver en grundig orientering om forløbet, som han kalder "skandaløs".

- Vi har set adskillige kemikalieproblemer. Kemien har ikke været taget alvorligt, siger Christian Juhl, der hverken mener, at Sky-Light eller Arbejdstilsynet har levet op til deres ansvar.

Annonce

Generelt problem

Foruden kemikaliesagen fra Varde, fremhæver Christian Juhl Berlingskes afsløringer af alt for høje grænseværdier for det kræftfremkaldende stof Krom-6 og DR's afsløringer af, at ansatte er blevet syge efter at have arbejdet med kemikalier i vindmølleindustrien.

- Det sender et signal om, at når store virksomheder ikke har styr på det, så findes der mere end bare et enkelt tilfælde. Det er et tegn på, at der ikke arbejdes ordentligt med det, siger Christian Juhl, der håber, at ministeren vil bruge kemikaliesagen fra Varde som springbræt til at stramme reglerne omkring kemi i arbejdsmiljøloven.

- Og så skal Arbejdstilsynet arbejde mere systematisk med området. Det kræver nok nogle flere folk, men det må vi så skaffe, siger han.

Christian Juhl forventer, at samrådet vil finde sted inden for tre til fire uger.

Minister sætter ind

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kalder kemikaliesagen fra Varde for "en frygtelig sag".

- Jeg kan ikke understrege nok, at man under ingen omstændigheder skal blive syg af at gå på arbejde, siger han.

Han peger på, at et bredt flertal af partier i foråret blev enige om sætte en halv million af til Arbejdstilsynet og om at prioritere flere penge til forskning i kemi. Desuden understreger han, at det er regeringens klare ambition at sætte større fokus på arbejdsmiljø og øge ambitionsniveauet i forhold til det, der allerede er aftalt. Han er åben over for at se på, om reglerne for kemi på danske arbejdspladser kan strammes.

- Vi skal sørge for, at Arbejdstilsynets kontrol i højere grad bliver tilpasset, og at indsatsen bliver målrettet de udfordringer, der er i forskellige brancher. Vi skulle gerne nå derhen, hvor det er om ikke umuligt, men så i hvert fald meget svært at blive syg af at gå på arbejde, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Annonce