Annonce
Danmark

Minister: Tosset at kommuner kan veksle en sø til en sommerhusgrund

Simon Kollerup (S) vil sætte en en stopper for, at kommuner konverterer områder med søer til sommerhusgrunde. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kommuner har mulighed for at bytte ubebyggelige sommerhusgrunde til attraktive nye grunde. Det skal være slut nu, siger erhvervsminister Simon Kollerup, der vil ændre loven.

Sommerhuse: Lyder det skørt, at man som kommune kan bytte en sommerhusgrunde i en sump eller en sø for attraktive nye sommerhusgrunde tæt ved havet?

Det synes erhvervsminister Simon Kollerup (S), og han vil nu have ændret loven.

Vi skal tilbage til 2016 for at finde begyndelse på den her historie. Da spillede den daværende Venstre-regering ud med en håndsrækning til de steder i landet, hvor man er udfordret af faldende beskæftigelse og et svagt boligmarked. "Danmark i bedre balance" hed aftalen. Den gav blandt andet kommuner i de kystnære områder mulighed for at udstykke 6000 nye sommerhusgrunde tæt på kysten. I bytte skulle kommunerne så sløjfe 5000 grunde i sommerhusområder, som de havde reserveret til sommerhusbyggeri, men som ingen rigtigt viste interesse for at investere i.

Både Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for ordningen, som den nuværende regering og erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu vil have ændret:

- Jeg synes, det ser skørt ud, at man kan bytte en ubebyggelig grund som for eksempel ligger i en sø til at få en rigtig god sommerhusgrund af høj værdi. Sådan skal det ikke være i fremtiden, mener jeg. Der skal der en ændring af planloven til, og det vil jeg gerne have opbakning til fra partierne bag aftalen, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Annonce

Jeg er kritisk over for nye stramninger i loven, som vil betyder færre sommerhuse

Torsten Schack Pedersen, turismeordfører for Venstre

En dårlig lov

Han har ikke tal på, hvor mange af kommunernes byttegrunde, som der reelt slet ikke kan bygges på, fordi de ligger steder, hvor det ikke er tilladt at bygge eller ligger i en sump eller et søområde, hvor det rent praktisk ikke lader sig gøre.

- Det er princippet, der er det vigtige her. Selvfølgelig skal man ikke kunne bytte en ubebyggelig grund og få en bebyggelig og bedre placeret grund i bytte. Det har aldrig har været intentionen med loven, siger erhvervsministeren og understreger, at det ikke er meningen, at der skal udstykkes færre nye sommerhusgrunde.

- Men kommunerne har vel handlet fuldstændig lovligt, når de har villet bytte de ubrugelige grunde med nogle mere attraktive muligheder?

- Ja, det er sådan set ikke en kritik af, at kommunerne har gjort det. Det er loven, der er dårlig, og det er den, jeg kritiserer.

- Så det er ikke kommunerne, der har været lidt for smarte, men lovgiverne, der har sjusket?

- Ja, det er i planloven, problemet ligger. Det vil sige, at det er os politikere, der skal tage ansvar i denne her sag, og det gør vi ved at ændre planloven, og derfor indkalder jeg partierne bag aftalen.

- Men planen blev jo til for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Så når loven laves om, bliver det vel sværere at skabe turisme med nye attraktive sommerhusgrunde. Hvad vil du gøre for de kommuner?

- Jeg har stadig det mål, at der skal skabes vækst og udvikling i landdistrikterne. Og jeg er fuldstændig bevidst om, at sommerhusgrunde og turisme er en central del i at nå det mål. Men jeg synes bare, det bliver et nummer for kreativt, når man kan bytte en ubebyggelig grund, som reelt er en sø, til en højværdi-sommerhusgrund, siger erhvervsministeren.

V: Vi er kritiske

Spørgsmålet er, om partierne bag aftalen om bytteaftalen på sommerhusområdet kan blive enige med Simon Kollerup om at ændre loven igen:

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at partier bag det her forlig ikke er så fornuftige og forstandige, at de gerne vil være med til at stoppe det her fornuftspricip i bytteforholdet. Andet er slet ikke i mine overvejelser lige nu, siger ministeren.

Det tyder dog ikke umiddelbart på, at Venstre er klar til at ændre i lovteksten:

- Flere sommerhuse et rigtig godt vækstinstrument særligt i vores landdistrikter, og derfor synes jeg, det var en god aftale vi lavede i 2016. Vi fik fjernet nogle reserverede sommerhusgrunde, som kommunerne ikke brugte, og vi nye sommerhusgrunde nogle attraktive steder. Jeg er kritisk over for nye stramninger i loven, som vil betyder færre sommerhuse, siger Venstres turismeordfører, Torsten Schack Pedersen.

Kommuner skal ikke have så let ved at udstykke nye sommerhusgrunde i stedet for gamle grunde, de ikke kan komme af med, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S). Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Lokal selvbestemmelse

- Men var det intentionen med loven, at kommunerne skulle kunne veksle grunde, som ligger i en sø eller en sump til nye attraktive grunde tæt på kysten?

- Det er det, der står i aftalen. Formålet med aftalen var jo, at der skulle komme flere sommerhusgrunde. Det er gamle reserverede sommerhusområder, som kommunerne ikke har brug for, der byttes til nye på de steder, hvor der er gang i turismen, og hvor der er efterspørgsel. Det er også et spørgsmål om at give mere lokal selvbestemmelse til kommunerne, siger Torsten Schack Pedersen (V) og frygter, at der kommer til at mangle sommerhuse:

- I juli måned var det umuligt at opdrive et ledigt sommerhus. Hvis vi vil have vækst i turismen, skal vi også sikre os, at der er sommerhuse de attraktive steder, siger han.

De konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, er mere positiv i forhold til at ændre planloven:

- Nogle af de eksempler om sommerhusgrunde i en sø lyder jo helt på månen, så vi er venligt stillede i forhold til at kigge på det. For os er det dog vigtigt, at vi kan balancere det sådan, at vi både bevarer og beskytter kysten, men også at vi har sommerhusgrunde nok, siger Mona Juul (K).

Partiernes bag den oprindelige aftale mødes tirsdag eftermiddag med erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce