Annonce
Udland

Minister: Tyrkiet vil fra mandag sende IS-krigere til deres hjemlande

Fadel Senna/Ritzau Scanpix
Ifølge Tyrkiets præsident er der langt over 700 krigere fra andre lande i tyrkiske fængsler.

Tyrkiet vil fra mandag begynde at sende krigere fra Islamisk Stat (IS), der sidder i tyrkiske fængsler, tilbage til deres hjemlande.

Det siger den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylu.

Det menes primært at være rettet mod europæiske landes statsborgere, som har tilsluttet sig IS.

- Vi siger nu, at vi vil sende dem tilbage til jer. Vi vil begynde fra mandag, siger Soylu ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

Præsident Recep Tayyip Erdogan oplyste torsdag, at der sidder 1149 medlemmer af IS "i vores fængsler, og 737 af dem er udenlandske borgere".

Soylu siger ikke noget om, hvilke lande IS-krigerne, der vil blive sendt tilbage, kommer fra, eller hvordan det skal foregå.

Han har tidligere langet ud efter europæiske allierede. Han har beskyldt Storbritannien og Holland for at benytte sig af "den lette vej" ved at fratage IS-krigere med dobbelt statsborgerskab deres britiske og hollandske statsborgerskab.

Den samme lovpraksis fik den danske regering flertal for i Folketinget for to uger siden. Det betyder, at Danmark ikke længere vil tage imod disse IS-folk.

- Vi er ikke et hotel for nogens Daesh-medlemmer, sagde Soylu for nylig og brugte den arabiske forkortelse for Islamisk Stat.

Også andre europæiske lande har nægtet at lade IS-krigere vende tilbage. Det samme gælder også for de koner og enker, der holdes fanget af Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der er en overvejende kurdisk organisation i det nordøstlige Syrien.

De kurdiske militser i Syrien har kæmpet side om side med USA for at nedkæmpe IS. Ifølge kurdiske kilder har SDF 12.000 militante jihadister i deres varetægt.

Men præsident Donald Trump brød i sidste måned alliancen med kurderne, Det har skabt frygt for, at det kaos, som det har skabt i det nordøstlige Syrien, vil gøre det muligt for IS-krigere i fangenskab at slippe væk, at omgruppere sig til en ny slagkraftig styrke eller at flygte helt.

Det kompliceres af, at Tyrkiet i sidste måned sendte soldater ind over grænsen for at etablere et over 30 kilometer bredt bælte i det nordøstlige Syrien. Målet er at nedkæmpe kurdiske "terrorister".

IS-krigerne i de kurdiske fængsler kommer fra 54 lande ifølge kurderne.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce