Minister: Vicedirektør med tjenestested i København skal være mest i Augustenborg
En ny vicedirektør i Landbrugsstyrelsen skal i gennemsnit være i Augustenborg tre dage i ugen, lød det fra flere partier ved et samråd onsdag med fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S). Han erklærer sig enig, selvom tjenestestedet skulle blive København. Arkivfoto: Claus Thorsted
Det er reelt ligegyldigt, hvor den nye vicedirektør for Landbrugsstyrelsen får tjenestested, for vilkåret er det samme: Størstedelen af arbejdstiden skal tilbringes i Augustenborg, understreger minister efter samråd onsdag.