Annonce
Danmark

Minister vil bremse kapitalfondes opkøb af ejendomme

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Boligminister vil ændre loven, så kapitalfonde ikke længere kan tjene stort på at købe og renovere ejendomme.

Den nye boligminister Kaare Dybvad (S) håber på, at han inden nytår sammen med støttepartierne kan finde en model for at ændre den paragraf i boligloven, som gør det muligt for udenlandske kapitalfonde at spekulere i det danske boligmarked og presse lejepriserne op.

Det skriver Information.

- Det vil vi gerne forhindre ved at lave nogle justeringer i paragraf 5.2. Det kan godt tage længere tid, men jeg håber, at vi kan lave en aftale inden nytår, siger Kaare Dybvad til avisen.

Målet om at bremse de udenlandske kapitalfondes opkøb af ejendomme er et led i regeringens ønske om at ændre ved, at "mange mennesker med almindelige lønninger" ikke har råd til at bo i de større byer, som der står i forståelsespapiret udarbejdet under regeringsforhandlingerne.

De Radikales boligordfører, Jens Rohde, bakker op om regeringen og mener, at det er fornuftigt at stræbe efter at lande en aftale inden årsskiftet.

- Vi er enige i principperne, og så handler resten om teknik. Jeg tror, at vi i fællesskab kan nå frem til noget inden for den tidshorisont, siger han.

Paragraf 5.2 i boligrenoveringsloven blev indført for at give private udlejere et økonomisk incitament til at renovere og modernisere boligmassen.

Keld Frederiksen, der er formand for Danske Udlejere, mener ikke, at det er i lejernes interesse at ændre paragraffen, så det bliver mindre attraktivt for udlejere at gennemføre en renovering.

- Spørger du lejerne i dag, hvad de gerne vil bo i, så vil de ikke bo i en toværelseslejlighed med bad i gården eller uden bad overhovedet. Derfor skal man have boligmassen moderniseret og renoveret. Og der skal være en gulerod for udlejerne, for der er ingen, som vil lave en forbedring, hvis ikke man kan få den forrentet og tilbagebetalt, siger han.

Men det beløb, man kan sætte huslejen op til efter en paragraf 5.2-renovering, er ifølge Kaare Dybvad steget "voldsomt meget".

Det betyder, at danske udlejningsejendomme er blevet interessante for udenlandske kapitalfonde, idet de kan tjene mange penge, når lejerne fraflytter ved at gennemføre en omfattende renovering, som fordobler huslejen.

- Blackstones motto er "buy it, sell it, shake it". De opkøber, får lejerne smidt ud, renoverer og sælger til en højere pris. Det er en metode, som er enormt svær at forene med at føre socialdemokratisk boligpolitik, siger boligministeren til Information.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce