Annonce
Sydjylland

Minister vil lade naboer teste livet med F-35-kampfly

Forsvarsminister Trine Bramsen besøgte I august Kenneth Nørgaard Holm, der er nabo til Flyvestation Skrydstrup. Han er en af de borgere, der har efterspurgt en mulighed for at forsøge at leve side om side med kampflyene, før der skal tages en endelig beslutning om, hvorvidt man vil tage imod et tilbud om eksempelvis frivilligt opkøb. Arkivfoto: Jacob Schultz
Det skal være muligt for borgere nær Flyvestation Skrydstrup at prøve kræfter med livet som nabo til F-35-kampfly, før de tager stilling til, om de vil tage imod kompensation, mener forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Kampfly: Når de nye F-35-kampfly kommer til Skrydstrup fra 2023, skal støjramte borgere have lov til at prøve at bo side om side med kampflyene, før de tager stilling til, om de vil tage imod tilbud om frivilligt opkøb af deres bolig. Sådan lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), der netop nu sammen med Forsvarsministeriet arbejder på at få færdiggjort en kompensationsmodel for støjramte borgere omkring flyvepladsen.

- Det er vigtigt, at man har fleksibiliteten og ikke behøver tage stilling med det samme. Den tilbagemelding, jeg har fået fra mange borgere, er, at de har boet ved siden af F-16 og er vant til det, og at de gerne lige vil se, hvordan det bliver med F-35-kampfly, før de tager endelig stilling, siger Trine Bramsen.

Annonce

Sagen kort

  • F-35-kampflyene kommer fra 2023 til Skrydstrup. 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. For 120 boliger vil overskridelsen være mere end fem decibel.
  • Støjtallene fra Forsvarsministeriet har været længe ventet hos lokalbefolkningen omkring flyvestationen. I december 2017 kom det frem, at Forsvarsministeriet i to år havde tilbageholdt en rapport, der viser, at flyene vil overskride støjgrænsen.
  • Det fik ministeriet til at lave nye støjberegninger, der siden flere gange er blevet udskudt.
  • I april kunne Forsvarsministeriet præsentere de endelige støjberegninger.
  • Til oktober forventer forsvarsminister Trine Bramsen (S) at kunne præsentere en kompensationsmodel for de støjramte borgere.

Lukker i om model

Forsvarsministeriet har tidligere oplyst, at en kompensationsmodel vil bestå af tilbud om støjsikring eller frivilligt opkøb alt efter omfanget af støjbelastningen. De endelige støjberegninger, som efter flere forsinkelser blev præsenteret i april, viser, at 895 boliger vil blive udsat for støj over de tilladte støjgrænser, når de nye kampfly kommer til Sønderjylland.

Trine Bramsen vil ikke fortælle konkret om modellen eller hendes ønsker til en model. Derfor vides det endnu ikke, hvor mange borgere der kan forvente kompensation i form af støjsikring eller tilbud om opkøb. Hun ønsker heller ikke at fortælle, om der bliver tale om et tilskud til støjsikring eller fuld dækning af støjsikring, eller om borgere nær flyvestation bliver kompenseret for tabt ejendomsværdi. Men Trine Bramsen har tidligere over for JydskeVestkysten understreget, at nogle borgere vil blive skuffede, når modellen bliver fremlagt.

- Jeg vil gerne forventningsafstemme. Nogle vil bo på den ene side af en streg, og nogle vil bo på den anden side af en streg. Selvfølgelig vil vi gøre det bedste for at sikre en rimelig løsning, men lige meget hvad vi gør, vil der altid være nogle, der bliver skuffede, sagde hun i august til JydskeVestkysten.

Positive naboer

Trine Bramsen håber fortsat at kunne give borgerne endelig besked i oktober.

- Vi knokler virkelig for at få en aftale på plads og forsøger at afklare de utrolig mange teknikaliteter og juridiske spidsfindigheder, som hele tiden dukker op, siger hun.

Hos foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer er formand Agnes Rosenlund glad for ministerens udmelding om, at naboerne først får lejlighed til at opleve de nye kampfly, før de skal tage endelig stilling til, om de vil tage imod et tilbud om eksempelvis frivilligt opkøb.

- Det er rigtig fint, for det har været et stort ønske fra rigtig mange i området, siger formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce