- Reglerne skal laves om. Meldingen er klar fra udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), efter at sydslesvigere med mangeårig bopæl i Danmark har fået afslag på dansk statsborgerskab.
Et af tilfældene drejer sig om den 32-årige Christina Jacobsen. Hun fik afslag på dansk statsborgerskab, fordi hun i sit sabbatår efter studentereksamen i tre måneder ikke kunne dokumentere tilknytning til danske forhold. Hun var nemlig ikke i denne periode en del af en mindretalsorganisation.
- Her er der eksempler på nogle personer, som er kommet i klemme, og det skal vi selvfølgelig have rettet op på, siger ministeren.
Han håber at kunne få flertal for at ændre reglerne, når han igen mødes med partierne bag reglerne om statsborgerskab efter sommerferien. For at kunne søge om dansk statsborgerskab efter de mere lempelige regler for sydslesvigere i Danmark, skal man kunne dokumentere, at man er dansksindet mindretalsmedlem. De nuværende dokumentationskrav er for rigide, mener Mattias Tesfaye.
Christina JacobsenJeg synes, at udmeldingen er dejlig ukonkret, og jeg kan ikke se, hvad det kommer til at betyde for mig.
Dog slipper sydslesvigere ikke for i fremtiden at skulle dokumentere deres tilhørsforhold. - Reglerne gælder for mindretallet syd for grænsen. De skal ikke kunne benyttes af tyskere. Derfor er det ikke nok, at man har været bosat i Sydslesvig – man skal også være en del af det danske mindretal. Det er selvfølgelig et godt spørgsmål, hvordan man dokumenterer det, siger Mattias Tesfaye.
En skuffet sydslesviger
Christina Jacobsen tror først på ændringer i reglerne, når hun ser dem.
- Jeg synes, at udmeldingen er dejlig ukonkret, og jeg kan ikke se, hvad det kommer til at betyde for mig, siger den danskboende sydslesviger.
Hun er skuffet over, at hjælpen først kommer til hende, når medierne kaster lys på sagen.
Udmeldingen vækker glæde hos generelsekretær for Sydslesvigsk Forening (SSF), Jens A. Christiansen.
- Det er en ovenud positiv melding, og det hilser vi velkommen, siger generalsekretæren, der desuden også har taget initiativ til at tage problemstillingen op med Sydslesvigudvalget.
Han fastholder, at den danske skolegang må være nok som dokumentation for medlemskab af mindretallet.
- Det ville gøre livet meget nemmere for mange sydslesvigere i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab, siger Jens A. Christiansen.