Annonce
Danmark

Minister vil nedlægge Folketingets Europaudvalg: Det er alt for gammeldags

Folketingets Europaudvalg træffer beslutninger om alt mellem himmel og jord, men der er alt for lidt opmærksomhed om det, mener minister Eva Kjer Hansen (V). Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Når Folketingets EU-beslutninger gemmes væk i et særskilt udvalg, daler interessen for området, og Danmark risikerer at sætte sig selv uden for indflydelse. Sådan lyder advarslen fra minister Eva Kjer Hansen (V).

EU: Den måde, Folketinget i dag behandler EU-stof på, er forældet.

Sådan lyder meldingen fra minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen (V), efter at avisen Danmark mandag kunne fortælle, at mange politikere på Christiansborg nedprioriterer møder i Folketingets Europaudvalg, når kalenderen er for pakket. Således har 20 ud af 29 medlemmer over 20 procents fravær til udvalgsmøderne, og flere udvalgsmedlemmer har ikke været til et eneste af de seneste 58 møder i udvalget.

Det er Eva Kjer Hansens opfattelse, at alt for få politikere på Christiansborg ønsker at sidde i Europaudvalget på trods af, at udvalget tager sig af alt mellem himmel og jord lige fra beskæftigelse til miljø. Derfor ender det ifølge hende med at være partiernes EU-ordførere, der fredag efter fredag overdrager vigtige mandater til landets ministre, så de kan handle på vegne af Danmark i EU.

Eva Kjer Hansen mener, at Europaudvalget bør nedlægges, og at arbejdet i stedet bør lægges over i Folketingets almindelige fagudvalg. Det er et forslag, som hendes partifælle, Venstres kandidat til Europa-Parlamentet Søren Gade også præsenterede mandag i avisen Danmark.

- Rigtig meget af det, vi beskæftiger os med på Christiansborg, tager udgangspunkt i EU-beslutninger, men vi agerer stadig, som om EU er løsrevet fra det øvrige Folketing. En fagordfører skal ikke bare være det inden for Danmarks grænser, men også varetage området på EU-plan, fordi de to ting er integreret, siger Eva Kjer Hansen.

Annonce

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i Folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks vegne i EU's Ministerråd i Bruxelles.

Koster indflydelse

Ved at pakke EU-stoffet væk i et selvstændigt udvalg, glemmer folketingspolitikerne ifølge Eva Kjer Hansen hurtigt at tage den europæiske vinkel med i debatterne.

- Det kommer til at lyde, som om vi kan løse alle problemerne i Folketinget, men virkeligheden er, at meget hænger sammen med EU, siger hun og advarer om, at Danmark risikerer at miste indflydelse, hvis vi fortsat lader EU være kunstigt adskilt fra den øvrige politiske debat.

- Engagementet og interessen kommer til at gå på de ting, der er baseret på det danske, og som vi kan få journalister til at skrive om i dansk kontekst. Vi glemmer at bombardere kommissærerne med danske synspunkter, og på den måde udelukker vi os selv fra at forme beslutninger, siger hun og fremhæver EU's persondatalov (GDPR) som et eksempel på en lovgivning, der ikke har fungeret optimalt i dansk kontekst.

Eva Kjer Hansen tror, at den manglende politiske interesse for EU skyldes to ting. Dels er der hverken stemmer eller medieopmærksomhed i at involvere sig i EU-emner, og dels kræver det stor tålmodighed at gøre det.

- Det er det lange seje træk, for EU-lovgivning er mange år undervejs. Man skal orke at tage fat i kollegaer i parlamentet og at trække en kommissær til Danmark. Og så ligger møderne fredag eftermiddag og tager ofte seks til syv timer. Det kræver meget arbejdsomme folketingsmedlemmer, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce