Annonce
Erhverv

Minister vil sikre bæredygtigt fiskeri med kamerateknologi

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Fiskeriministeren vil sikre beskyttelsen af torsk med kameraer, og fiskerne finder sig mistænkeliggjort.

Regeringen vil have kameraovervågning på danske fiskefartøjer i Kattegat for at sikre et bæredygtig fiskeri.

Den elektroniske overvågning skal sikre, at man fortsat kan fiske jomfruhummere.

- Vi introducerer et stort projekt om kameraovervågning på bådene i Kattegat for at sikre bæredygtig fangst, siger fiskeriminister Mogens Jensen (S).

Torsk i Kattegat er en bifangst i jomfruhummerfiskeriet. Et fiskeri, der er afgørende for fiskerihavnene ved Kattegat - eksempelvis på Læsø.

Det er ifølge Mogens Jensen vigtigt, at danske fiskere stadig kan fiske efter jomfruhummer, samtidig med at der bliver arbejdet for at genoprette torskebestanden.

Danmarks Fiskeriforening mener, at kameraer er en "unødig mistænkeliggørelse" af fiskerne.

Formand Svend-Erik Andersen kalder det i en pressemeddelelse "ærgerligt, at ministeriet bruger ord som bæredygtige kvoter og beskyttelse af torskebestanden for at begrunde forslaget, som er helt ude af proportioner."

- Danske fiskere har om nogen interesse i en sund torskebestand i Kattegat. Kameraovervågning er en unødig mistænkeliggørelse af danske fiskere, og det er spild af ressourcer. Kameraer skaffer ikke flere torsk, siger han.

Foreningen mener, at fiskere i Danmark dermed behandles anderledes end kolleger i det øvrige EU. Formanden kræver fælles spilleregler.

Ifølge havbiologer bør der indføres nulkvoter for torsk i Kattegat. Regeringen kommer dog ifølge ministeren til at følge EU-Kommissionens forslag om at tillade begrænset bifangst at torsk.

Det skyldes ifølge Mogens Jensen, at den elektroniske monitorering vil give fiskerne et incitament til at sikre, at de holder sig inden for de kvoter, de har.

Efter det britiske parlamentsvalg i sidste uge står det klart, at Storbritannien efter alt at dømme forlader EU 31. januar.

Det vil blive en af de store udfordringer for dansk fiskeri i det kommende år, fortæller Mogens Jensen. Det vil dog ikke umiddelbart være på dagsordenen under ugens forhandlinger i Bruxelles.

- Nu ser det ud til, at vi kan fastholde den nuværende ordning for fiskeri indtil udgangen af 2020. Det vil dog sige, at der inden midten af 2020 skal findes en løsning på, hvad der skal ske efterfølgende, siger Mogens Jensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce