Annonce
Erhverv

Minister vil stramme udbudsregler efter Atea-sag

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) er torsdag kaldt i samråd om det offentliges samarbejde med it-virksomheden Atea, der er dømt for bestikkelse af offentligt ansatte. Ministeren vil stramme regler for udbud blandt andet på baggrund af Atea-sagen. (arkivfoto)

Innovationsminister Sophie Løhde (V) bringer et forslag til stramninger af udbudsregler med i samråd torsdag.

Tidligere i år blev en række tidligere direktører i it-virksomheden Atea idømt fængselsstraffe for omfattende bestikkelse af offentligt ansatte i Region Sjælland. Det skal føre til hårdere sanktioner for firmaer, der bryder loven.

Det siger innovationsminister Sophie Løhde (V) sent onsdag forud for et samråd i Folketingets Finansudvalg om sagen torsdag.

- Jeg er dybt forarget over Atea-sagen, hvor en virksomhed har bestukket offentligt ansatte. Det er ikke alene moralsk forkasteligt, det er også fuldstændig uacceptabelt.

- Og det skal vi slå langt hårdere ned på, så vi sender et tydeligt signal om, at det accepterer vi på ingen måde i Danmark, skriver Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Det har vakt opsigt, at Atea efter dommen over de tidligere medarbejdere var blandt vinderne til en større it-indkøbsaftale på 720 millioner kroner hos den offentlige indkøbscentral SKI.

Kammeradvokaten vurderede, at der ikke var grundlag for at holde Atea ude af udbuddet trods dommen.

- Jeg vil gerne have strammet reglerne, så vi nemmere kan udelukke virksomheder, der dømmes for bestikkelse, for offentlige udbud i en periode og får lettere ved at ophæve indgåede kontrakter.

- Derfor nedsætter jeg nu sammen med erhvervsministeren en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan vi kan stramme reglerne, skriver Sophie Løhde.

Det er ikke let at ændre reglerne, da EU regulerer udbud. Og under disse regler er der en række betingelser for, hvornår stater må udelukke firmaer fra offentlige udbud.

Offentlige udbud er reguleret, så stater og myndigheder ikke kan tilgodese egne interesser og for at holde det indre marked åbent også i virkeligheden.

- Vi skal sikre os, at eventuelle lovstramninger ikke får utilsigtede konsekvenser for virksomheder, der holder sig inden for lovens rammer.

- Og vi skal naturligvis også leve op til EU-reglerne på området, skriver Sophie Løhde.

Innovationsministeren er kaldt i samråd af Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht. Han er tilfreds med, at ministeren vil se på, hvordan reglerne kan strammes.

- Jeg kan være lidt bekymret for, hvor lang tid sådan en arbejdsgruppe kan tage, og om vi kan nå at lovgive i denne folketingssamling.

- Så jeg vil opfordre til, at det bliver en hurtigarbejdende gruppe, og at vi ser på, om vi kan gøre nogle andre ting i mellemtiden, siger Benny Engelbrecht.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce