Annonce
Danmark

Minister vil undersøge el-løbehjulets aftryk på miljøet

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er ikke nok at se på sikkerhed for at afgøre, om el-løbehjul fortsat skal være i byer, mener minister.

Er de et skridt på vejen mod et klimaneutralt samfund eller en belastning for miljøet?

De elektriske løbehjul har været genstand for en heftig debat, efter at de har gjort deres indtog i Danmarks store byer.

Nu vil transportminister, Benny Engelbrecht (S), have gjort op, om el-løbehjulene gavner miljøet. Det skriver Børsen.

Elløbehjulene kører i de danske gader som en forsøgsordning, der gælder til januar. Her skal ordningen evalueres med fokus på færdselssikkerheden.

Men den evaluering vil transportministeren supplere med en vurdering af miljøpåvirkningen. Han har bedt Færdselsstyrelsen undersøge, hvordan de miljømæssige konsekvenser kan belyses.

Politiken har beskrevet, at de første modeller af el-løbehjulene kun holdt to til tre måneder.

Det fik Jeppe Juul, transportmedarbejder hos Det Økologiske Råd, til at konkludere, at miljøbelastningen svarede til at køre i en halvanden ton tung elbil, hvor der vel at mærke kunne sidde fem personer.

Lime, der er en af de større spillere på markedet for udlejningsløbehjul, oplyser, at selskabet allerede arbejder på at blive så CO2-neutral som muligt.

Det skriver landechefen hos Lime i Danmark, Niklas Joensen, i en skriftlig kommentar til avisen.

- Opladningen af vores løbehjul samt driften af vores værksted i København kører udelukkende på vedvarende energi.

- Derudover benytter vi kun løbehjul, der er udviklet specielt til udlejning. Det betyder, at 96 procent af et Lime-løbehjul kan genbruges, hvis det beskadiges, hvilket også er med til at begrænse vores klimaaftryk, skriver han.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra Børsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];