Annonce
forside

Ministerens to timer i Varde

Torbjørn Fristed. PR-foto

Læserbrev: Gårsdagens besøg i Varde af både en klima- og energiminister samt dygtige folk fra Energinet, der havde til formål at møde borgerne - modstanderne af linjeføringen af højspænding fra Idomlund til Endrup - må siges at være en fuser.

Jeg tror, alle var mødt frem med en forventning om at få svar på mange af de spørgsmål, der er kommet i kølvandet på beslutningen om linjen, men vi gik derfra med om muligt endnu flere spørgsmål.

Erfaringerne fra en lignende kabelforbindelse i Himmerland blev ikke nævnt, og det til trods for, at man der har konstateret, at de inddragende arealer vurderes varigt uegnede som levested for planter og dyr. Er det, man vil tilføre Vestjylland, hvor man fra et andet ministerområde tilfører ressourcer til naturgenopretning?

Det kom ligeledes frem, at der kun har været en begrænset undersøgelse af indvirkningen på mennesker, der lever nær en sådan højspændingslinje, og at det tilsyneladende ikke har vægtet tungt, til trods for myndighederne andetsteds anbefaler en stor respektafstand mellem kabler og f.eks. børneinstitutioner.

Jeg er glad for, at ministeren tog sig tid til at komme forbi, men mødet bekræftede opfattelsen af, at hele processen har været rodet og forhastet, og ikke ordentligt behandlet.

Mit ønske er, at ministeren tager bekymringerne med sig, og at man vil tage sig tiden til en ordentlig gennemarbejdning af sagen, herunder undersøgelser af risiko for miljø og sundhed, indvirkning på turismen samt nødvendigheden af ekspropriering.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Uddannelser jagter mænd

Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Annonce