Annonce
Danmark

Ministerium overhørte kritik af lange dyretransporter

Eurogroup For Animal Welfare/Ritzau Scanpix
Da antallet af transporterede grise begyndte at boome, fulgte kontrollen med dyrenes forhold slet ikke med.

Kontrollen med det hastigt stigende antal grise, der transporteres til udlandet på lange dyretransporter, har været utilfredsstillende og slet ikke effektiv nok.

Det fastslår Statsrevisorerne på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen. Den kulegraver kontrollen i årene 2008 til 2018. I den periode blev antallet af lange transporter med grise tredoblet fra 3,2 til 9,6 millioner grise.

Konsekvensen af den mangelfulde kontrol fra Miljø- og Fødevareministeriet har betydet en unødig stor risiko for, at grisene kommer til skade eller er påført lidelser under transporten, hedder det i Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen.

Eksempelvis er transportører, som gentagne gange har overtrådt reglerne, ikke blevet sanktioneret effektivt, lyder kritikken.

Statsrevisorerne hæfter sig især ved, at stikprøvekontrollerne slet ikke fulgte med, da antallet af transporterede grise eksploderede.

Det skete på trods af, at ministeriets interne revisionsenhed i 2011 og Fødevarestyrelsen igen i 2016 påpegede problemet.

Dyrenes Beskyttelse har gentagne gange skarpt kritiseret de lange transporter og den svigtende kontrol.

- Det er rystende, at den offentlige myndighed, der har ansvar for dyrevelfærden, i mindst ti år har svigtet sine forpligtelser og bragt sagesløse dyr i fare for skader og lidelse, siger Britta Riis.

Hun er direktør for Dyrenes Beskyttelse og præsident for den internationale sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup for Animals.

Hun peger på, at over 60 millioner grise i den undersøgte periode er blevet læsset på lastbiler i Danmark og kørt ud i verden uden styr på, om de har haft ordentlige forhold.

Undersøgelsen blev sat i gang af Statsrevisorerne efter afsløringer fra Dyrenes Beskyttelse af manglende kontrol.

I december 2018 blev der som konsekvens indgået en politisk aftale om en midlertidig kontrolindsats. Evalueringen af den ligger nu på fødevareminister Mogens Jensens (S) bord.

- Aftalen var god for at få slukket de værste ildebrande. Men problemerne er meget omfattende, og der er stadig mange løse ender, som den gamle aftale ikke fik løst, siger Britta Riis.

Fødevareministeren har varslet et nyt kontrolkoncept for dyretransporter til sommer.

- Vi har nu en ny minister på området, og jeg har store forventninger til, at han kan levere et nyt kontrolsystem, der kommer til at sikre den smule dyrevelfærd, der trods alt skal være på lastbilerne, uden kompromisser, siger Britta Riis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce