Annonce
Tønder

Ministerium sender 12 millioner kroner til Tønder

Social- og Indenrigsministeriet sender en ekstacheck på 12 millioner kroner til Tønder Kommune. Arkivfoto: HCG
31 kommuner med presset økonomi har fået tildelt ekstra millioner til kommunekasserne i 2020. Tønder Kommune får 12 millioner kroner.

TØNDER: Social- og Indenrigsministeriet har fordelt 519 millioner kroner i særtilskud til 31 vanskeligt stillede kommuner. En af kommunerne er Tønder, som får sendt en ekstracheck på 12 millioner kroner.

Pengene var dog ventede, selv om der kommer lidt flere end forventet, fortæller borgmester Henrik Frandsen (V).

- Vi fik ni millioner kroner sidste år, og det havde vi også kalkuleret med i år. Nu får vi så 12 millioner kroner, hvilket er tre millioner mere end vi budgetterer med - det er jo positivt, siger borgmesteren.

En lang række kommuner havde søgt om tilskuddet, men "kun" 31 af landets 98 kommuner får del i pengene. Selv om Tønder Kommune betragtes som udkant, så er der andre områder, der gør sig fortjent til endnu højere tilskud. For eksempel har Lolland og Langeland fået flest penge med henholdsvis 55 og 40 millioner kroner i tilskud.

Puljen for særtilskud er i år hævet med 50 millioner kroner i forhold til sidste år, hvilket ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) skal afhjælpe en del af problemerne med udligningsordenen, som fordeler penge mellem kommunerne.

- Regeringen ønsker, at der skal være råd til velfærd i hele landet. Derfor har vi valgt at fordele flere penge ud i særtilskud end sidste år. Med tilskuddene giver vi en økonomisk håndsrækning til nogle kommuner, der har mistet indtægter - blandt andet i udligningssystemet, siger hun i en udsendt pressemeddelelse.

En af de udfordringer tilskuddet skal opveje, er for eksempel hvis en kommune får flere børn og ældre, eller skatteindtægterne er lave.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce