Annonce
Sønderborg

Minus forvandlet til stort overskud i Saab Danmark

Saab Danmark i Sønderborg og administrerende direktør Heino Lundgren kan se tilbage på et meget vellykket 2018. Arkivfoto: Claus Thorsted
Positiv udvikling i markedet samt realisering af en række store ordrer har fået omsætning til at stige eksplosivt i Sønderborg-virksomheden.

Sønderborg: Efter et stort underskud året før kom der sidste år plus på bundlinjen hos Saab Danmark A/S i Sønderborg, der ledes af direktør Heino Lundgren. 2018 udgør 17,1 millioner kroner mod -13,8 millioner kroner sidste år.

Omsætningen er gået fra 92,5 millioner kroner til 157,4 millioner kroner i det seneste regnskab - en stigning på imponerende 70 procent. Ledelsen med direktør Heino Lundgren i spidsen anser resultatet for tilfredsstillende.

Selskabets samlede ordretilgang for 2018 blev på hele 434,1 millioner kroner mod 141,6 millioner sidste år svarende til en fremgang på 206,5 procent.

Fremgangen i årets nettoomsætning skyldes en positiv udvikling i markedet, samt realiseringen af en række større ordrer. Selskabet har i årets løb modtaget nye ordrer på længerevarende projekter med både det norske og finske søværn.

Sidste år voksede egenkapitalen i Sønderborg-selskabet fra 36,4 millioner til 52,8 millioner kroner.

Annonce

Historien bag

I 1982 grundlagde Bent Kristensen Infocom Systems i Sønderborg. Selskabet blev i 2000 overtaget af A.P. Møller-koncernen og skiftede navn til Maersk Data Defence. I 2006 blev det overtaget af Saab Danmark. Kort efter røg selskabet ind i en alvorligt krise med underskud og faldende omsætningen.

Grunden var, at forsvaret havde valgte at droppe et kommando- og kontrolsystem, som Saab Danmarks kontor i København stod for. Et systemet der var brugt 12 års udviklingsarbejde. Saab Danmark måtte lukke Sjælland-afdelingen, mange blev fyret og en større turn-around proces igangsat.

Stor tro på fremtiden

Oprindelig producerede Saab Danmark primært kommunikationsløsninger og systemer til forsvaret. I dag leverer selskabet også til offentlige myndigheder samt private virksomheder indenfor energisektoren.

En strategiændring har betydet, at selskabet i dag har en række løsninger, som markedsføres og sælges gennem Saab-koncernens vidtforgrenede net af salgskontorer verden over.

Efter en årrække med fremgang indkasserede Saab Danmark i 2016 et fald i omsætningen. 2017 blev ikke bedre, men tværtimod selskabets ringeste i nyere tid. Omsætningen faldt fra 128 til 92 millioner kroner og årelange flotte overskud afløst af et minus på næsten 14 millioner kroner.

Saab Danmark forventer i 2019 at fortsætte med at styrke sin markedsposition. Selskabet forventer en positiv udvikling i ordremængde, omsætning og indtjening sammenlignet med 2018. Ved udgangen af sidste år var ordrebeholdningen således på 407,6 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ni corona hotspotområderne er nedlagt

Vejen

Bilisten var ikke bare beruset

Annonce