Annonce
Sport

Minut for minut: KoldingQ tabte pokalfinalen til Brøndby

KoldingQ tager imod Brøndby i kvindernes pokalfinale. Det kan blive den første pokal for KoldingQ. Foto: Michael Svenningsen

I eftermiddag spiller KoldingQ sin største kamp i klubbens historie, når Brøndby IF besøger Kolding Stadion til kvindernes pokalfinale. Pokalen kan blive KoldingQ's første nogensinde.

Fodbold: Der bliver folkefest i Kolding, når byens bedste kvindehold tager imod Brøndby IF til årets pokalfinale. Det er KoldingQ's største kamp i historien og første mulighed for at vinde en pokal.

Brøndby er på forhånd favoritter, og har deltaget i hver pokalfinale siden 2010, hvor de også har vundet alle på nær en enkelt.

KoldingQ viste dog så sent som i lørdags, at det sagtens kan spille op mod Brøndby. Her blev det københavnske hold slået med 4-1 på hjemmebane. Også i de to kampe i efteråret viste KoldingQ, at det kan ramme et højt niveau. Begge kampe endte uafgjort. Dermed er KoldingQ det eneste hold, der ikke har tabt til Brøndby i denne kamp.

Kampen fløjtes i gang klokken 17, og du kan følge med direkte herunder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce