Annonce
Danmark

Miraklet udeblev: Cecilie tabte kampen

Cecilie Trier Dalgaard bisættes på søndag. Hun blev 18 år. Arkivfoto: Morten Stricker
18-årige Cecilie Trier Dalgaard er stille sovet ind som følge af den uhelbredelige kræft, hun fik konstateret for blot halvandet år siden.

Holstebro: Hun håbede til det sidste. Hvad kunne hun ellers gøre, sagde Cecilie Trier Dalgaard for blot tre måneder siden.

Så hun kæmpede. Men mandag kunne hun bare ikke mere. Cecilie Trier Dalgaard er sovet stille ind som følge af en aggressiv kræftform, der begyndte i spiserøret og først blev konstateret i februar sidste år. Hun blev 18 år.

- Hun sagde selv, at hun var "heldig" med at få et helt år, hvor hun var syg, men ikke så syg at hun ikke kunne gøre noget, siger hendes mor og far, Anni og René.

I marts måned fortalte Cecilie sin historie i forbindelse med, at hendes fætter Patrick Nielsen til august vil klare en Ironman og samtidig samle ind til Børnecancerfondens arbejde.

Såvel fætteren som familien vidste godt, at det nok var for sent til, at de indsamlede penge kunne komme Cecilie til gavn. Kræften spredte sig nemlig, uden der var meget at gøre. Lægerne var kommet med den hjerteskærende dom, at hun ikke ville blive 19 år gammel.

- Den eneste gode nyhed, jeg har fået, gik på, at de kunne fjerne 99 procent af kræften, men det holdt kun i to måneder. Hver gang, der er nyt, er det, at de har fundet kræft et nyt sted. Jeg har det over det hele, undtagen mine ben og arme, sagde Cecilie Trier Dalgaard i interviewet.

- Det er nemmere for mig at være i min situation, end det er for pårørende. De kan jo ikke gøre noget. Det kan jeg heller ikke, men alligevel, sagde Cecilie Trier Dalgaard også.

Det var den slags overskud i en tragisk situation, der gjorde Cecilie til noget helt unik.

- Rigtig mange raske mennesker kunne lære noget af Cecilies tilgang til livet og om at nyde det, konstaterer hendes mor og far, der også har beskrevet familiens store tab på Facebook:

- Hvis det her overhovedet skal give nogen mening, så må det være, at der er en, som har brug for de kvaliteter, som Cecilie havde. Livsglæde, social og nysgerrig på alt. Hun kunne samle alle om sig, og lod aldrig nogen stå tilbage alene. Hun kunne ikke fordrage, at nogen blev holdt udenfor, og tænkte altid på andre før sig selv. Det gør så ufattelig ondt lige nu, og tomheden kræser sine usynlige spor i mit sind, skriver familien blandt andet.

Cecilie Trier Dalgaard bisættes fra Holstebro Kirke på søndag den 26. maj, klokken 14. I en dødsannonce i dagens avis skriver familien, at det er Cecilies ønske, at man ikke kommer i sort, men gerne farverigt tøj, ligesom der i stedet for blomster ønskes gavekort til blomsterhandlere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce