Annonce
Esbjerg

Mirakuløse øjendråber: Den blinde stork kan se igen

På billledet til venstre ses det betændte øje, der var mat og gråt. Til højre ses storkens to øjne efter behandling. Foto: Hans Jørn Frisk
Esbjergs stork kommer til Ribe, inden den sættes fri for at se, om den kan trække mod sit vinterhi.

Esbjerg: Den hollandske stork, der blev indfanget i en villahave i Esbjerg, er stort set helbredt. En kraftig hornhindebetændelse på storkens ene øje blev straks behandlet med øjendråber, og det har haft nærmest mirakuløs virkning. Betændelsen er stort set forsvundet.

Det betyder, at storken nu skal overføres fra plejecentralen i Toftlund til Ribe i løbet af denne uge. Storken transporteres til Ribe, hvor den skal gå et par dage i bur, før den slippes ud i friheden igen.

- Storken skal slippes fri et sted i rimelig nærhed af det sted, hvor den strandede. Og så skal der være mulighed for, at den kan blive passet, hvis den stadig ikke er i stand til at trække sydpå. De faciliteter er der hos en familie i Ribe, hvor der både er en storkerede og mulighed for at give storken den nødvendige føde, fortæller storkeekspert Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk i en pressemeddelelse.

Annonce

Frisk og flyvefærdig

Er storken frisk og flyvefærdig, er det ikke for sent for den at trække sydpå. I Bækmarksbro ved Lemvig er storkeparret og deres unge først trukket bort mandag i denne uge.

Da storken blev indfanget lørdag den 24. august i en villahave i Esbjerg, havde den intet syn på det ene øje og kun lidt på det andet. Dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen fik hurtigt stillet diagnosen - en voldsom hornhindebetændelse.

Storken blev sat i behandling mod infektionen på en plejestation for skadede dyr i Toftlund i Sønderjylland, men da infektionen var kraftig, ville dyrlægen ikke udstede en garanti for helbredelse.

Men tirsdag tikkede der billeder ind af storkens øjne, der viser, at betændelsestilstanden nu stort set er forsvundet.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce