Annonce
Tønder

Misforståelser og bevidst fejlinformation

Annonce

Læserbrev: Efter Venstres valg af borgmesterkandidat i Agerskov har mange skrevet om ”55 forsvundne stemmer”. Af dem er der nok en lille håndfuld, der reelt ikke er bekendt med sandheden, og så er der en gruppe, der bevidst forsøger at skabe en selvforstærkende effekt ved at genfortælle forkerte ting.

Der er ikke forsvundet 55 stemmer! Der er 55, der har valgt ikke at gøre brug af deres stemmeseddel – det er noget helt andet.

I Venstre benytter vi ”absolut flertal” som hos os betyder, at for at vinde et kandidatvalg, skal vinderen mindst opnå 50 procent af de afgivne stemmer, ellers skal valget gå om. Det betyder, at hvis man afleverer en blank stemme, vil den have indflydelse på resultatet - men afleverer man ikke sin stemme, så tæller den ingen steder.

I Agerskov valgte cirka otte procent, at deres stemme ikke skulle have indflydelse. Til sammenligning var der på Brede Kro i starten af året 12 procent, der valgte det samme til valget om Tønderkredsens folketingskandidat – den gang var det ikke noget problem, og det er det heller ikke nu.

At beskylde stemmetællerne for fusk er pinligt og uacceptabelt.

Set udefra forstår jeg udmærket, at det kan synes underligt, men med forklaringen ovenover og følgende beskrivelse af valgets forløb håber jeg, at de fleste genvinder troen på, at vi har styr på valget i Venstre Tønder.

Sådan forløb valget: Alle blev kontrolleret og alle stemmeberettigede fik en stemmeseddel. Ved valghandlingens begyndelse blev proceduren forklaret. Der blev fremvist 15 tomme spande, til både kandidaterne og til kontrollanten. Ved indsamling gik stemmetællerne rundt til bilerne, nogle biler blev endda spurgt flere gange.

Efter indsamlingen blev alle spurgt, om flere ønskede af afgive stemme. De 15 spande alle åbnet foran begge kandidater og kontrollanten. Stemmeoptællingen blev filmet oppefra og sendt live på storskærme, ligesom kandidater, kontrollant og formandskab fulgte med fra scenen.

Det er okay at være skuffet over resultatet, men man er nødt til at holde sig til fakta.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce