Annonce
Esbjerg

Misforståelser om anvisningsret på Fanø: Kommunen undgår tomgangsleje med ny proces

Ældre og handicappede er fortsat kommunens førsteprioritet ved anvisning af Ungdomsbos boliger på Fanø. Arkivfoto: Ditte Irene Knudsen
Der florerede misforståelser om anvisningsretten til Ungdomsbos boliger på Fanø, da Byrådet skulle tage stilling til fremgangsmåden. Men sagen drejede sig slet ikke om at nedprioritere ældre og handicappede. Der var i stedet tale om en ny proces, der satte Ungdomsbo sidst på prioriteringslisten.
Annonce

Fanø: På programmet til mandagens byrådsmøde stod et punkt, der handlede om kommunens anvisningsret til Ungdomsbos boliger på Fanø. Men en uheldig formulering i sagsfremstillingen gav anledning til misforståelser.

Fanø Kommune får stillet hver fjerde ledige bolig til rådighed, der så skal løse en boligsocial problemstilling. Kommunens fremgangsmåde har indtil nu været, at man først tjekker ved visitationen for at undersøge, om nogen, ældre eller handicappede, har krav på at få anvist en bolig. Er der ingen på denne liste, tjekker man efterfølgende hos socialforvaltningen, hvor de, der har akut brug for bolig, står oplistet. Det kan for eksempel være en småbørnsfamilie, der skal skilles og derfor akut mangler en bolig. Er der heller ingen på denne liste, tjekker man som det sidste hos sekretariatet, der har en liste over borgere, der står i en særlig klemme og mangler en bolig. Har man stadig ikke fundet en til boligen, skal Fanø Kommune betale tomgangsleje.

Annonce

Den nye fremgangsmåde

I sagsfremstillingen stod der, at 'den før omtalte praksis ønskes omlagt', og det var den sætning, der lagde op til misforståelser. Flere troede nemlig, at man ville vende op og ned på listerne, så man startede ved sekretariatet og sluttede ved visitationen. Men egentlig handlede sagen om, at byrådet som en fjerde liste ville tilføje Ungdomsbo.

- Fanø får 25 procent af boligerne. Får vi ikke brug for boligen går den videre til Ungdomsbos venteliste, så slipper kommunen for at betale tomgangsleje, forklarede borgmester Sofie Valbjørn (Alt) til byrådsmødet.

Den fremgangsmåde vedtog Byrådet mandag, men det kommer altså ikke til at vende op og ned på prioriteterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Debat: Luk turistkontoret i Ribe

Annonce