Annonce
Læserbrev

Mislykket integration

Læserbrev: I Altinget gør Rami Zouzou, cand.mag og konsulent, sig til talsmand for, at det ikke er statens ansvar at integrere indvandrere.

Det er i højere grad et personligt ansvar, som den enkelte i samarbejde med sine nye relationer i det nye samfund, arbejder sig ind i.

Ligesom ansvaret ligger hos de personer og politiske partier, der hele vejen igennem de sidste 30 år har procederet for, at nydanskere ikke bare havde ret til at fastholde deres egen kultur mm., men, at det også var grundlaget for at disse mennesker kunne eksistere i det nye samfund.

Fuldstændig fejlslagen indstilling og holdning til opgaven, at integrere udefra kommende, der har en interesse i at leve i det nye samfund. Samme Rami Zouzou slår på, at det er et personligt ansvar med opbakning fra relevante berøringsflader.

Berøringsflader, der har besluttet sig for at lade sig integrere og frigøre sig fra den berøringsflade, der bevidst arbejder for at fastholde den medbragte kultur.

Det er blandt andet imamer i islamismens billede med koranens hårde regelsæt, specielt med hensyn til at fastholde kvinden i et jerngreb.

Et jerngreb, der fuldstændig fratager kvinden egen bestemmelsesret.

Min motivation til dette indspark findes i oplevelser over 30 år, hvor venstrefløjpartierne inklusive socialdemokratiet fuldstændig har fejlbedømt værktøjerne for at klare opgaven at integrere, men hvor samme partier i stedet har udvist en såkaldt forståelsespolitik for at imødekomme den medbragte kultur. Socialdemokratiet har så erkendt - sådan da - og har udadtil forsøgt at imødekomme kritikken fra specielt Dansk Folkeparti. Der er imidlertid tale om en slingrende politik fra socialdemokraterne, der jo skal forsøge at tilfredsstille venstrefløjen, og specielt de radikale.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce