Annonce
Vejen

Mistænkelig bil ledte politiet på sporet

Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Rødding: Indbruddet forleden i Allégade i Brørup, hvor politiet efterfølgende havde efterlyst en mistænkelig bil - en blålilla Seat Ibiza - har ledt politiet på sporet af en formodet gerningsmand.

Det skete, da politiet rent rutinemæssigt standsede en bilist i Esbjerg. Bilen påkaldte sig politiets opmærksomehed, da den ikke havde nummerplader hverken foran eller bagpå.

Det viste sig at være den samme bil, som var blevet set af et vidne i forbindelse med indbruddet i Brørup. Derfor blev de to personer, som befandt sig i bilen, anholdt.

Snart efter kunne politiet følge op på sagen og foretage en ransagning på en adresse i Rødding by, hvor der blev fundet forskellige tyvekoster.

Indbruddet i Brørup gav et større udbytte: Georg Jensen-stage, Boose-højttalere, Kähler-stage, Kähler-vase og to bærbare computere af mærket HP.

Den ene af de formodede gerningsmænd - en 32-årig mand - blev senere bleve fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, mens den anden blev løsladt. Den 32-årige blev varetægtsfængslet i fire uger i surrogat. Han erkender delvist og har ikke kæret varetægtsfængslingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Trekantområdet

Minkavler fra Farre: Om lidt bliver her stille, meget stille

Annonce