Annonce
Indland

Mistænkt for drab er fundet død i sin celle i Odense

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
27-årig dansk mand blev anholdt fredag aften for at have dræbt kvinde i Sverige. Det skete efter lang biljagt.

En 27-årig mand, der fredag aften blev anholdt for et drab begået i Sverige, er lørdag morgen fundet død i en celle i arresthuset i Odense, oplyser politiet.

Manden, der er dansk statsborger, blev anholdt efter en længere biljagt på motorvejen hen over Fyn.

Han var mistænkt for at have dræbt en kvinde på 24 år i Hyllie ved Malmø.

Meningen var, at han lørdag skulle fremstilles for en dommer i Retten i Odense. Dommeren skulle tage stilling til, om han kunne udleveres til Sverige.

Fyns Politi ønsker ikke at frigive oplysninger om dødsfaldet.

Anholdelsen fandt sted ved Ejby. Flere politipatruljer deltog i den såkaldte eftersættelse af den bil, som den 27-årige var kørende i.

- Det tog lang tid. Han ville ikke standse, har en vagtchef fra Fyns Politi tidligere forklaret om biljagten.

Den blev indledt på motorvejen nær Nyborg, men farten var ikke på noget tidspunkt højere end 140 kilometer i timen, har politiet oplyst. Jagten stod på i 35 minutter.

Det var fredag, at en dommer i Sverige afsagde kendelse om varetægtsfængsling af den 27-årige, uden at han selv var til stede. Afgørelsen gav grundlag for den internationale efterlysning.

Det formodede drab blev opdaget torsdag på en parkeringsplads i Hyllie, har svenske medier rapporteret. Den døde kvinde blev fundet i en bil, har en talsmand for politiet i Malmø sagt ifølge Kvällsposten.

- Det var privatpersoner, som ringede ind med oplysninger om køretøjet. Derefter blev pladsen afspærret, og en teknisk undersøgelse blev indledt, sagde talsmand Calle Persson.

- Kvinden var ikke ejer af den bil, hun blev fundet i. Men hun havde ret til at disponere over køretøjet, tilføjede han.

Kvinden havde hverken skud- eller knivsår på kroppen, men alligevel fik politiet mistanke om, at hun var offer for en forbrydelse.

Den 27-årige er ifølge Kvällsposten tidligere dømt for røveri i Sverige.

Ifølge en statistik fra Kriminalforsorgen begik fem personer, der var indsat i arrester eller fængsler, selvmord i 2018.

Ifølge reglerne undersøger Kriminalforsorgen forløbet efter selvmord og selvmordsforsøg, og desuden får Folketingets Ombudsmand underretning om hvert tilfælde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];